Brug af absorptionsmidler ved akutte uheld med farlige stoffer

Dette kapitel er en vejledning til brug for redningsberedskabets brug af absorptionsmidler ved hændelser med kemiske stoffer, der ikke er eksplosionsfarlige, radioaktive eller smittefarlige.

Absorptionsmidler, august 2017 (PDF-dokument 36 KB)


Generelt

Ved oprydning efter kemikalieuheld kan anvendes absorptionsmidler, som ved kontakt med spildet opsuger dette og muliggør opsamling samt begrænser skaden. Valg af absorptionsmiddel afhænger af spildets art.

I afsnittet skelnes ikke mellem midler, der virker ved absorption, hvor væsken opsuges i det indre af det faste stof, eller adsorption, hvor væsken bindes til overfladen af det faste stof. I informationssystemet om kemiske stoffer bruges også den generelle betegnelse opsugningsmateriale.

Ved større spild af kemiske stoffer søges spildet opsamlet ved pumpning, opløsning eller andet inden anvendelse af absorptionsmidler. Absorptionsmidler anvendes efterfølgende til fjernelse af rester eller til opsamling, hvor spildet er for lille eller har fået for stor overflade/spredning til, at det kan pumpes. Absorptionsmidler kan også anvendes til opsugning af væskeudslip, der ikke er trængt for langt ned i underlaget.

Anvendelse af absorptionsmidler forudsætter, at spildet er en væske, at væsken ikke er for tyktflydende, og at kontakt mellem væsken og absorptionsmidlet ikke forårsager en kraftig reaktion, som fx brand, eksplosion eller udvikling af giftige gasser.

Der findes grundlæggende tre typer absorptionsmidler:

    1)Organiske absorptionsmidler, fx:
  •         - Spagnum
  •         - Savsmuld, træflis og andet træaffald
  •         - Tekstilfibre
  • 2) Uorganiske absorptionsmidler, fx:
  •         - Letbeton- eller teglgrus
  •         - Cementpulver
  •         - Ler- og mineralmaterialer
  •         - Sten- og glasuld
  •         - Sand
  • 3) Syntetiske absorptionsmidler:
  •         - Plastfibermaterialer som polyethylen, polypropylen, polyurethan eller polyester.

Valg af absorptionsmiddel

Der findes mange kommercielt tilgængelige absorptionsmidler. Forskellige absorptionsmidler vil være egnede til opsugning af forskellige typer spild. Det bedste valg afhænger af produktets type, udformning og øvrige egenskaber. Der findes produkter bestående af løst granulat, puder/slanger med fyld eller måtter, der alle har forskellige anvendelsesområder og begrænsninger. Dette gælder i særdeleshed i forhold til kemisk reaktivitet, absorptionsevne, opdæmningsevne og egnethed til brug under forskellige vejrforhold.

Forsigtighed tilrådes inden anvendelse af absorptionsmidler til opsugning af koncentrerede uorganiske syrer eller kraftige oxidationsmidler, da reaktionen kan danne varme og eventuelt giftige gasser. I værste fald kan absorptionsmidlet antændes. De enkelte produkters egnethed vil fremgå af producentens dokumentation.

Organiske absorptionsmidler er ikke egnede til opsugning af terpentin, linolie, fyrretræsolie eller andre vegetabilske olier på grund af risiko for selvantændelse.

Moler (kattegrus) er egnet til at absorbere næsten alle stoffer, dog bør der udvises særlig forsigtighed ved opsugning af visse syrer, fx flussyre, der reagerer med de fleste absorptionsmidler.

Små mængder af ætsende stoffer kan opsuges med specielle uorganiske absorptionsmidler, der fx kan være syreneutraliserende.

Spild på land

Absorptionsmidler har som udgangspunkt samme farlige egenskaber som den væske, der er opsuget i absorptionsmidlet. Deraf følger, at absorptionsmiddel anvendt til opsugning af en brandfarlig væske vil være brandfarlig, absorptionsmiddel anvendt til opsugning af en giftig væske vil være giftig og så fremdeles.

Dette medfører også, at et fareområde ikke elimineres ved anvendelse af et absorptionsmiddel. De farlige kemiske stoffer vil stadig afdampe fra overfladen, selvom meget af væsken vil være opsuget i absorptionsmidlet. Afdampningen vil dog være mindre end ved et tilsvarende spild uden anvendelse af absorptionsmiddel, og populært sagt kan sikkerhedsafstanden reduceres fra at være et væskeformigt spild med en mindste sikkerhedsafstand på 50 m til at være et spild af et fast stof med en mindste sikkerhedsafstand på 10 m.

Spild i vand

Absorptionsmidler, som skal anvendes ved spild i vand, skal være vandskyende og have en god flydeevne. Typisk anvendes plastfibermaterialer samt sten- og glasuld. Anvendelse begrænser sig til spild, der er lettere end vand, og som ikke opblandes i vandet.

Brug af absorptionsmidler i form af måtter eller netomsluttet absorptionsmateriale anbefales ved spild i vand.

Olier, som er så tyktflydende, at de findes som mere eller mindre faste klumper, kan ikke suges op i et absorptionsmiddel.

Uønskede reaktioner ved brug af absorptionsmidler

For olieprodukter, opløsningsmidler og baser er der generelt ringe risiko for kemisk reaktion med absorptionsmidler. Terpentin, linolie, fyrretræsolie og andre tørrende olier kan føre til selvantændelse, hvis de suges op af absorptionsmidler lavet af organiske materialer, såsom bark, savsmuld og spagnum.

Koncentrerede syrer (svovlsyre, salpetersyre, perchlorsyre og chlorsulfonsyre) reagerer med organiske absorptionsmidler samt visse typer af syntetiske absorptionsmidler med deraf følgende risiko for brand, eksplosion og dannelsen af giftige gasser. Alle syrer reagerer med absorptionsmidler lavet af letbeton, cement, hydratkalk og kalksten under stærk varmeudvikling, da disse indeholder base som neutraliseres. Absorptionsmidler indeholdende fugt som fx sand indebærer risiko for kraftig varmeudvikling og/eller dannelse af giftige gasser, når det anvendes til spild af koncentrerede syrer.

Oxidationsmidler kan i kombination med organiske absorptionsmidler samt visse typer af syntetiske absorptionsmidler forårsage brand og eksplosion. Bemærk, at nogle oxidationsmidler kan håndteres i en vandig opløsning, men når vandet fordamper, kan brand eller eksplosion forekomme.

Bortskaffelse af brugte absorptionsmidler

Forurenede absorptionsmidler skal håndteres som farligt affald med samme farlige egenskaber som den opsugede væske og mærkes, bortskaffes mv. i henhold til gældende regler og aftaler.

Assistance fra Beredskabsstyrelsens CBRNE-beredskab

I kapitlet nedenfor beskrives mulighederne for assistance fra Beredskabsstyrelsens CBRNE-beredskab.

Assistance fra Beredskabsstyrelsens CBRNE-beredskab, august 2017 (PDF-dokument 65 KB)


Generelt

Hændelser med CBRNE-stoffer kan være både komplekse og forløbe over lang tid. Desuden kan der være behov for at indsætte specialmateriel eller personel med særlig uddannelse og træning inden for håndtering af CBRNE-hændelser. Derfor kan såvel de kommunale redningsberedskaber som offentlige myndigheder, virksomheder og andre, der har ansvar for beredskab og indsats eller opretholdelse af vigtige samfundsfunktioner rekvirere assistance fra Beredskabsstyrelsen.

Assistancemuligheder

Ved alle typer af hændelser med farlige stoffer kan Beredskabsstyrelsen støtte øvrige myndigheders arbejde med at forebygge eller afhjælpe akutte uheld og andre hændelser, der involverer farlige stoffer.

Beredskabsstyrelsens CBRNE-beredskab dækker bredt og består af forskellige kapaciteter. Beredskabsstyrelsen kan således tilbyde assistance med specialmateriel og særligt uddannet personel til løsning af en lang række opgaver inden for hele CBRNE-området.

CBRNE-beredskaber

CBRNE-stoffer dækker over kemiske, biologiske, radiologiske, nukleare og eksplosive stoffer. Ved hændelser med kemiske stoffer har Beredskabsstyrelsens samlede kemiske beredskab kapaciteter til at varetage samtlige aspekter af indsatsen, herunder bl.a. redning, opsamling, dekontaminering, sporing, prøvetagning, rådgivning og kemiske analyser.

Ved nukleare hændelser råder Beredskabsstyrelsen over ekspertberedskabet Nukleart Beredskab, der er sektoransvarlig myndighed for håndtering af nukleare hændelser i Danmark.

Inden for de øvrige kategorier kan Beredskabsstyrelsen bl.a. tilbyde dekontaminering og arbejde med beskyttelsesudstyr i fareområdet ved hændelser med biologiske stoffer i samarbejde med Fødevarestyrelsen og Center for Biosikring og Bioberedskab, indledende indsats i samarbejde med Statens Institut for Strålebeskyttelse ved hændelser med radiologiske stoffer og støtte til politiet og forsvarets ammunitionsrydningstjeneste ved hændelser med eksplosive stoffer.

Beredskabsstyrelsens samlede kemiske beredskab

Opbygning

Beredskabsstyrelsens samlede kemiske beredskab består af tre dele, der i samarbejde varetager samtlige aspekter af indsatsen. De tre komponenter er Kemisk Beredskab, HazMat-beredskabet ved beredskabscentrene og de øvrige operative CBRNE-kapaciteter.

Økonomi

Assistancer i akutfasen udføres vederlagsfrit. Ved akutfasen forstås det tidsrum, inden for hvilket skaden fortsat kan udvikle sig. Akutfasen kan derfor udvides eller genopstå i forbindelse med ændringer i situationen. Eventuelle tvivlstilfælde vedrørende akutfasen afgøres af Beredskabsstyrelsen.

Assistancer efter akutfasens ophør, hvor netop Beredskabsstyrelsens bistand er nødvendig for at forebygge, begrænse eller afhjælpe skader på personer, ejendom eller miljø udføres ligeledes vederlagsfrit.

Kemisk Beredskab

Kemisk Beredskab er ekspertberedskab på det kemiske område. Kemisk Beredskabs vagtordning yder rådgivning, foretager kemiske laboratorieanalyser og kan støtte indsatsledelsen direkte på skadestedet.

HazMat-beredskabet

HazMat-beredskabet er et specialberedskab inden for Beredskabsstyrelsen med særlig fokus på rekognoscering, sporing, prøvetagning og foreløbige kemiske analyser direkte på skadestedet. Personellet i HazMat-beredskabet udgøres af kemikere fra Kemisk Beredskab, HazMat-specialistuddannede befalingsmænd og redningsspecialister fra beredskabscentrene.

Øvrige operative CBRNE-kapaciteter

Beredskabsstyrelsens øvrige operative CBRNE-kapaciteter, der indgår i det samlede kemiske beredskab, består af forskelligt specialmateriel og pakninger til løsning af specialiserede opgaver inden for CBRNE og omfatter bl.a. CBRN-køretøjer, miljøcontainere og materiel til rensning og dekontaminering. Beredskabsstyrelsens befalingsmænd kan rådgive indsatsledelsen om de forskellige tekniske og taktiske muligheder for den afhjælpende indsats. Materiellet betjenes af redningsspecialister. For et samlet overblik over de operative CBRNE-kapaciteter henvises til ressourcekataloget på Beredskabsstyrelsens hjemmeside (www.brs.dk).

Kemisk Beredskab

Beredskab

Kemisk Beredskab er et kontor i Beredskabsstyrelsen og har laboratoriefaciliteter i København. Fra laboratoriet varetages det daglige vagtberedskab, mens vagthavende kemiker uden for normal arbejdstid har rådighedsvagt fra hjemmet. Vagthavende kemiker er kontaktpunkt for Kemisk Beredskab og kan efter behov iværksætte løsning af alle typer opgaver hele døgnet. Opgaveløsningen påbegyndes altid umiddelbart, men særligt ved større hændelser uden for normal arbejdstid kan der være behov for at tilkalde forstærkninger i form af vagtfrie kemikere for at opnå den optimale bemanding.

Alarmering

Kemisk Beredskab alarmeres altid via Beredskabsstyrelsens hovedtelefonnummer, hvor der viderestilles til vagthavende kemiker.

Beredskabsstyrelsens hovedtelefonnummer: 45 90 60 00

Opgaver

Kemisk Beredskab bidrager til løsningen af beredskabsfaglige opgaver både ved utilsigtede og tilsigtede hændelser med kemiske stoffer og produkter. De kemiske stoffer omfatter både giftige industrikemikalier, kemiske kampstoffer, eksplosivstoffer og andre stoffer, der er farlige i en given situation.

Kemisk Beredskabs opgaver består i rådgivning om farlige kemiske stoffer, kemiske analyser med henblik på identifikation af farlige kemiske stoffer samt assistance på skadesteder og gerningssteder ved forekomst af farlige kemiske stoffer.

Rådgivning

Myndigheder kan døgnet rundt henvende sig til Kemisk Beredskab, hvis der er sket en hændelse med kemiske stoffer, i forbindelse med efterforskning af en hændelse eller som led i forebyggende tiltag. Kemisk Beredskab yder rådgivningen enten telefonisk eller på skadestedet (læs mere under Assistance).

Kemisk Beredskab rådgiver om kemiske stoffer i forbindelse med:

  • udslip af kemiske stoffer (f.eks. ved håndtering og sammenblanding af kemikalier),
  • brand, hvori der indgår kemiske stoffer eller udvikles farlig røg,
  • transportuheld, hvori der indgår farligt gods,
  • prøvetagning (f.eks. ved fund af hjemmelaboratorier, kemikaliesamlinger og euforiserende stoffer samt efter eksplosioner)
  • håndtering af kemikalieforurenede personer
  • rensning og dekontaminering af indsatspersonel og materiel
  • vurdering af sikkerhedsafstande og spredning af kemiske stoffer
  • kemisk terror

Kemisk Beredskab er også det danske ICE-center, som formidler kontakt mellem redningsberedskabet og sagkyndige fra danske kemiske industrier. ICE er en forkortelse for Intervention in Chemical Transport Emergencies. ICE-centrene er en del af European Emergency Response Network under European Chemical Industry Council, i Danmark repræsenteret ved “DI-Organisation for erhverslivet”.

Som nationalt center kan Kemisk Beredskab formidle rådgivning mellem europæiske redningsberedskaber og kemiske virksomheder ved uheld med danske produkter i udlandet henholdsvis udenlandske produkter i Danmark.

Assistance

Kemisk Beredskab yder assistance på skadesteder og gerningssteder efter anmodning fra indsatsledelsen eller offentlige myndigheder, virksomheder og andre med ansvar for beredskab og indsats eller opretholdelse af vigtige samfundsfunktioner. På stedet kan Kemisk Beredskab yde rådgivning og foretage feltsporing med mobilt analyseudstyr. Udstyret kan både identificere gasser, væsker og faste stoffer.

Ved større, længerevarende eller særligt komplekse hændelser med kemiske stoffer kan det være en fordel, at rådgivningen sker på stedet frem for telefonisk. Dette aftales med rekvirenten i forbindelse med alarmeringen.

Kemisk analyse

Kemisk Beredskab udfører laboratorieanalyser af kemiske stoffer, herunder eksplosivstoffer og kemiske kampstoffer, specielt med det formål at identificere ukendte stoffer. Det kan f.eks. dreje sig om analyser af:

  • ukendte stoffer eller produkter, herunder eksplosivstoffer og kampstoffer
  • udslip af stoffer, f.eks. ved håndtering og sammenblanding af kemikalier
  • pulverbreve
  • rester efter eksplosioner
  • årsag til forgiftningstilfælde
  • forurening af drikkevand
  • ukendte genstande

Vurdering

I tilfælde hvor der er tvivl om karakteren af diverse effekter eller informationer, og hvor kemisk analyse ikke yderligere belyser sagen, bidrager Kemisk Beredskab med en vurdering i den konkrete situation. Dette kan eksempelvis være ved fund af skriftligt eller audiovisuelt materiale, der mistænkes for at relatere til ulovlige aktiviteter. I disse situationer vurderer Kemisk Beredskab, om materialet kan sættes i forbindelse med hjemmelavede eksplosivstoffer, narkotiske stoffer eller eventuelt har en anden kemisk forklaring.

I andre situationer støtter Kemisk Beredskab de kommunale redningsberedskaber med vurderinger af planer og beregninger udarbejdet i forbindelse med sagsbehandlingen af lokale kemiske virksomheder og installationer.

Spredningsprognoser

Kemisk Beredskab udarbejder computergenererede sprednings¬prognoser til myndigheder, f.eks. i forbindelse med beredskabsplanlægning. Progno¬serne udarbejdes også ved rådgivning ved længerevarende hændelser med kemiske stoffer f.eks. ved spild eller ved farlig brandrøg.

Eksplosivstoffer

Kemisk Beredskab rådgiver om alle aspekter vedrørende eksplosivstoffers kemiske egenskaber, herunder også hjemmelavede eksplosivstoffer samt håndtering af potentielt eksplosionsfarligt kemikalieaffald.

Kemisk Beredskab udfører i samarbejde med forsvarets ammunitionsrydningstjeneste kemiske undersøgelser for politiet, der kræver specialist-kompetence eller specielt udstyr, for eksempel i forbindelse med sager om eksplosivstoffer, ammunition og bomber. Kemisk Beredskabs opgaver består i at tage prøver på gerningsstedet og undersøge dem for eventuelle eksplosivstoffer i laboratoriet.

Terror

Ved terrorangreb med eksplosivstoffer eller kemiske stoffer inddrages Kemisk Beredskab så tidligt som muligt med henblik på at tilrettelægge prøvetagning og sporsikring, så der kan ske en hurtig overlevering af effekterne til den videre behandling i laboratoriet hos Kemisk Beredskab. Her udføres analyser af eksplosivstoffer og ukendte stoffer til brug for den videre efterforskning og den senere bevisførelse i sagen.

HazMat-beredskabet

Beredskab

HazMat-beredskabet er forankret ved tre af Beredskabsstyrelsens centre: Beredskabsstyrelsen Midtjylland i Herning, Beredskabsstyrelsen Sjælland i Næstved og Beredskabsstyrelsen Hedehusene. HazMat-beredskabet er en del af det daglige beredskab og kan afgå inden for fem minutter. Ved HazMat-beredskabet ved Beredskabsstyrelsen Hedehusene i Hedehusene indgår personel på tilkald, hvorfor afgangstiden uden for normal arbejdstid kan være op til 30 minutter. Ved alarmering afgår desuden Kemisk Beredskabs vagthavende kemiker, der indgår som kemisk ekspert på HazMat-holdet.

Alarmering

HazMat-beredskabet alarmeres ved henvendelse til Kemisk Beredskab via Beredskabsstyrelsens hovedtelefonnummer. Efter aftale med vagthavende kemiker iværksættes den relevante opgaveløsning. Alternativt kan HazMat-beredskabet rekvireres direkte ved beredskabscentrene.

Beredskabsstyrelsens hovedtelefonnummer: 45 90 60 00

Opgaver

HazMat-beredskabet indsættes ved mange forskellige typer af hændelser med farlige stoffer, hvor der er behov for at skabe overblik over udbredelsen eller identiteten af farlige stoffer og produkter. HazMat-beredskabet understøtter ekspertberedskabernes opgaveløsning. Ved hændelser med kemiske stoffer samarbejder HazMat-holdene med Kemisk Beredskab, mens der ved radiologiske hændelser foretages en indledende indsats i samarbejde med Statens Institut for Strålebeskyttelse.

Rekognoscering

HazMat-holdet kan indsættes direkte i fareområdet med henblik på at rekognoscere og indsamle informationer til indsatsledelsen. I situationer, hvor redningsberedskabets øvrige styrker er optaget af den afhjælpende indsats, kan HazMat-holdet indsættes til at søge informationer på skadestedet og skabe overblik over situationen via foto eller video fra skadestedet.

I andre situationer, hvor eksempelvis en giftig atmosfære forhindrer politiets arbejde på et gerningssted, kan HazMat-beredskabet støtte efterforskningen. HazMat-holdet er særligt uddannet i samarbejde med politiet til at have fokus på sporbevaring ved indtrængning på gerningssteder.

Sporing

HazMat-holdet råder over specialiserede spore- og måleinstrumenter, der gør det muligt at påvise en lang række kemiske forbindelser direkte på skadestedet. Det vil ofte også være muligt at spore med henblik på eventuelt at justere størrelsen af et givent fareområde og derved hurtigst muligt at genoprette normalsituationen.

Prøvetagning

HazMat-holdet kan tage prøver af ukendte stoffer og produkter med henblik på en efterfølgende kemiske analyse, der kan identificere de ukendte stoffer.

Sporsikring og dokumentation

I situationer, hvor HazMat-holdet indsættes til støtte for politiet, kan holdet indsamle effekter og optage fotodokumentation på et forurenet gerningssted. Personel i HazMat-beredskabet er særligt uddannet i samarbejde med politiet til at foretage sporsikring, indsamle effekter og løbende dokumentere arbejdet.

Foreløbig analyse

HazMat-holdene råder over avancerede mobile kemiske analyseinstrumenter og kan udføre en foreløbig kemisk identifikation af ukendte prøver direkte på skadestedet eller gerningsstedet. Den endelige analyse foretages altid i laboratoriet hos Kemisk Beredskab.

Øvrige operative CBRNE-kapaciteter

Beredskab

Beredskabsstyrelsens operative CBRNE-kapaciteter er forankret ved beredskabscentrene, der kan rykke ud med specialmateriel og personelressourcer til støtte for f.eks. de kommunale beredskaber ved længerevarende eller komplekse hændelser. En stor del af materiellet kan afgå inden for 5 minutter.

Alarmering

Assistance fra Beredskabsstyrelsens operative CBRNE-kapaciteter rekvireres direkte ved det beredskabscenter, i hvis dækningsområde hændelsen er indtruffet.

Beredskabsstyrelsen Nordjylland, Thisted:9617 7200
Beredskabsstyrelsen Midtjylland, Herning:9626 7600
Beredskabsstyrelsen Sydjylland, Haderslev:7352 7400
Beredskabsstyrelsen Sjælland, Næstved: 5575 3700
Beredskabsstyrelsen Bornholm, Allinge: 5644 5800
Beredskabsstyrelsen Hedehusene: 4590 6600

Ved alarmering bekrives den opgave Beredskabsstyrelsen skal løse. Herefter sammensætter den vagthavende ved beredskabscenteret en udrykningsstyrke og medbringer det nødvendige materiel til den aktuelle opgaveløsning. Ved specifikke materielrekvisitioner skal dette aftales med den vagthavende. Vagthavende kemiker kan desuden være behjælpelig med at formidle kontakt til beredskabscentrene.

Opgaver

Beredskabsstyrelsen løser en lang række forskelligartede opgaver inden for CBRNE-området. Ved behov for assistance kan beredskabscentrenes vagthavende rådgive om muligheder for assistance. Eksempler på de opgavetyper som Beredskabsstyrelsen løser er beskrevet i det efterfølgende.

Kemikaliedykning

Ved indsats i direkte kontakt med giftige, ætsende eller oxiderende stoffer er det nødvendigt at anvende personligt beskyttelsesudstyr i form af kemikalieindsatsdragter. Beredskabsstyrelsens redningsspecialister er uddannet til at arbejde i direkte kontakt med kemiske stoffer iført kemikalieindsatsdragter. Desuden kan Beredskabsstyrelsen udføre redningsopgaver i kemikalieforurenede omgivelser, hvor der er behov for frigørelse, gennembrydning eller afstivning.

Tætning

I forbindelse med udstrømning af kemiske stoffer kan der være behov for at standse lækagen. Til dette formål råder Beredskabsstyrelsen over specialmateriel til tætning i form af faste og oppustelige kiler, propper, måtter og slanger, der kan begrænse udstrømningen ved at proppe eller dække et hul.

Opsamling

Ved udslip af kemiske stoffer skal spildet i muligt omfang opsamles. Til dette formål råder Beredskabsstyrelsen over specialmateriel til opsugning og personelressourcer, der kan indsættes ved behov for manuel opsamling. Beredskabsstyrelsen råder desuden over opsamlingskar til midlertidig opbevaring, indtil endelig bortskaffelse kan ske lokalt ved indsatsledelsens foranstaltning.

Genkondensering/impaktering

Ved udstrømning af ikke-brandfarlige kondenserede gasser er genkondensering en mulig taktisk løsningsmulighed. Til dette formål råder Beredskabsstyrelsen over specialmateriel i form af genkondenseringsudstyr og kuldebeskyttelsesdragter. Efter genkondensering skal det opsamlede stof overføres til en egnet beholder. Dette vil i de fleste tilfælde være en tryktank, der leveres fra en privat entreprenør.

Omladning

I forbindelse med uheld og udslip af kemiske stoffer vil der ofte være behov for at overføre stoffer fra beskadigede beholder eller emballage til nye egnede beholdere, inden indsatsen afsluttes. Til dette formål råder Beredskabsstyrelsen over specialmateriel i form af pumper og slanger og personelressourcer, der kan indsættes ved behov for manuel overførsel.

Prøvetagning

Ved udslip eller fund af ukendte stoffer kan der være behov for at få bestemt hvilket stof, der er tale om. Til dette formål råder Beredskabsstyrelsen over specialmateriel i form af prøvetagningsudstyr og emballage. Alle Beredskabsstyrelsens centre kan tage prøver, men hvis der er behov for en foreløbig identifikation af prøverne direkte på skadestedet, skal HazMat-beredskabet tilkaldes. Den endelige identifikation af de udtagne prøver sker altid ved laboratorieanalyse hos Kemisk Beredskab

Rensning

Ved indsættelse af personel iført personligt beskyttelsesudstyr skal der oprettes et rensepunkt. Rensning kan også omfatte materielrens. Til dette formål råder Beredskabsstyrelsen over specialmateriel i form af containere, telte og kar. Rensepunkt til rensning af eksponerede og tilskadekomne, herunder masserensningsfaciliteter kan ligeledes leveres af Beredskabsstyrelsen.

Dekontaminering

I særlige tilfælde vil der være behov for at gennemføre en dekontaminering af indsatspersonel og materiel. Til dette formål råder Beredskabsstyrelsen over dekontamineringsmidler, såvel generelle produkter som særlige dekontamineringsmidler målrettet specielle applikationer som eksempelvis smitsomme husdyrsygdomme, der kan anvendes sammen med det øvrige rensemateriel.

Oliebekæmpelse

I tilfælde af olieforurening på kysten og i de kystnære dele af søterritoriet er Beredskabsstyrelsen operatør på en del af Forsvarets oliebekæmpelsesmateriel. Beredskabsstyrelsen kan udlægge flydespærringer, anvende olieskimmere og opsamle olie på lavt vand. Beredskabsstyrelsen råder desuden over personelressourcer, der kan indsættes ved behov for manuel opsamling af ilanddrevet olie.

Specialberedskab

Beredskabsstyrelsen indgår samarbejdsaftaler med faste rekvirenter af assistance til CBRNE-beredskabsopgaver i andre sektorer. Beredskabsstyrelsen støtter således Fødevarestyrelsen ved behov for dekontaminering i forbindelse med udbrud af smitsomme husdyrsygdomme. Rigspolitiet og SKAT er faste rekvirenter af prøvetagning og kemiske analyser. Øvrige myndigheder med CBRNE-relaterede beredskabsopgaver kan rekvirere assistance fra Beredskabsstyrelsen efter behov.

Baggrud for indsats ved gasudslip

Kapitlet omhandler de generelle emner og problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med et uheld med gasser. Med gasser menes her på alle luftarter, hvad enten de transporteres komprimeret, kølet flydende eller fordråbet.

Baggrund for indsats ved gasudslip, august 2017 (PDF-dokument 107 KB)


Tilstandsformer

Det er alene kombinationen af temperatur og tryk, der bestemmer, om et givent stof er en gas, en væske eller et fast stof. Ved at sænke temperaturen og/eller hæve trykket kan en gas omdannes til væske. Ved yderligere sænkning af temperaturen eller forøgelse af trykket kan væsken omdannes til et fast stof.

Processen, hvorved et stof går fra gasform til væskeform, kaldes kondensering eller fortætning. Kondensering af gas til væske kan ske ved nedkøling (kuldekondensering) eller ved at hæve trykket (trykkondensering). Kuldekondenseret gas kaldes i transportsammenhæng kølet, flydende gas, mens trykkondenseret gas kaldes fordråbet gas.

Tabel 1

Terminologi
GasStof, der naturligt optræder som gas ved atmosfærisk tryk (1 bar) og temperatur (20 °C).
Komprimeret gasGas, der opbevares eller transporteres under tryk. Gassen findes på gasform i beholderen.
Fordråbet gasGas, der opbevares og transporteres som væske. Tilstanden er frembragt ved opbevaring under tryk (trykkondenseret gas).
Kølet, flydende gasGas, der opbevares og transporteres som væske. Tilstanden er frembragt ved opbevaring ved lav temperatur (kuldekondenseret gas).
Flydende gasFællesbetegnelse for gasser, der opbevares og transporteres som væsker. Betegnelsen dækker over såvel fordråbet gas (trykkondenseret gas) som kølet, flydende gas (kuldekondenseret gas).
Adsorberet gasGas, der opbevares eller transporteres adsorberet. Gassen findes adsorberet til et fast, porøst materiale i beholderen. Trykket i beholderen er mindre end atmosfærisk tryk (<1 bar) ved en temperatur på 20 °C.

Kritisk punkt

For alle gasser er der en temperatur over hvilken, det ikke længere er muligt alene med tryk at kondensere gassen til en væske. Denne temperatur kaldes den kritiske temperatur og varierer fra stof til stof. Trykket, der kræves for at holde en gas kondenseret ved den kritiske temperatur, kaldes det kritiske tryk, og kombinationen af kritisk temperatur og kritisk tryk kaldes det kritiske punkt. Dette er illustreret i fasediagrammet i figur 1, hvor trykket er afbildet som funktion af temperaturen. Det kritiske punkt er angivet med en grøn plet og den tilhørende kritiske temperatur angivet ved TC og det kritiske tryk ved PC. Når en linje i fasediagrammet krydses som følge af ændring i temperatur og/eller tryk sker der en faseændring.


Figur 1.

Betingelsen for at kondensere en gas til en væske er altså først og fremmest, at den afkøles under den kritiske temperatur. For mange gasser (ammoniak, chlor, carbondioxid, svovldioxid, ammoniak m.fl.) ligger den kritiske temperatur over stuetemperatur, hvilket betyder, at de kan kondenseres blot ved anvendelse af et tilstrækkeligt stort tryk. De vil derfor kunne opbevares og transporteres som fordråbet gas. For chlor betyder dette, at der ved 144 °C (chlors kritiske temperatur) kræves et tryk på 77 bar (chlors kritiske tryk) for at omdanne gasformig chlor til væske, mens intet tryk uanset størrelse vil kunne gøre det samme ved temperaturer over 144 °C. Ved lavere temperaturer kræves et mindre tryk, der vil kunne aflæses i fasediagrammet for chlor.

Tripelpunkt

Carbondioxid opbevares og transporteres også på fast form som tøris. Ved atmosfærisk tryk findes carbondioxid kun som gas og som fast stof. På fasediagrammet i figur 1 svarer dette til, at atmosfæretryk ligger under punktet mærket tripelpunkt. Carbondioxid kan med andre ord ikke smelte ved atmosfæretryk, men kun ved et højere tryk. Ved at hæve temperaturen vil man derfor se en faseovergang fra fast stof til gas, uden at carbondioxid optræder på væskeform. Carbondioxid sublimerer. En forudsætning for transport af flydende carbondioxid er derfor, at trykket er over tripelpunkttrykket (angivet ved PTP på fasediagrammet i figur 1), som er 5,185 bar ved tripelpunkttemperaturen på -56,6 °C (angivet ved TTP på fasediagrammet i figur 1). For de fleste øvrige stoffer ligger tripelpunktet dog under stuetemperatur og atmosfærisk tryk, hvorfor stofferne ved atmosfærisk tryk ændrer fase fra fast stof til væske til gas i takt med, at temperaturen stiger.

I tabel 2 angives udvalgte gassers smeltepunkt, kogepunkt, kritiske temperatur, kritiske tryk og ekspansionsratio ved tilstandsændring fra væske til gas. Smeltepunkt og kogepunkt er angivet ved atmosfærisk tryk (1 bar). Tabellen er sorteret efter faldende kritisk temperatur og baseret på data fra Air Liquide Gas Encyclopedia.

Tabel 2

StofSmeltepunkt
°C
Kogepunkt
°C
Kritisk temp.
°C
Kritisk tryk
bar
Ekspansions-ratio*
Carbonylchlorid-128,07,5182,056,71:337
Nitrogendioxid-11,221,1157,8101,31:424
Svovldioxid-76,0-10,1157,678,81:535
Vinylchlorid-153,8-13,8156,555,91:365
Butan-138,0-0,5152,038,01:239
Chlor-101,0-34,1144,077,01:521
Ammoniak-78,0-33.5132,4112,81:947
Hydrogensulfid-86,0-60,2100,089,41:638
Propan-187,7-42,196,642,51:311
Propen-185,3-47,891,046,11:388
Hydrogenchlorid-114,8-85,151,482,61:772
Dinitrogenoxid-91,0-88,536,472,51:662
Acetylen-84,0-83,835,161,91:663
CarbondioxidSublimerer-78,531,073,81:845
Ethen-169,2-103,89,550,81:482
Methan-182,5-161,6-82,746,01:630
Nitrogenoxid-163,6-151,8-93,064,91:1040
Oxygen-219,0-183,0-118,650,41:854
Argon-189,0-185,9-122,349,01:835
Carbonmonoxid-205,0-191,6-140,335,01:674
Nitrogen-210,0-195,9-147,034,01:691
Hydrogen-259,0-252,8-240,013,01:844
Helium-272,2-269,0-268,02,31:748

*: Volumenforøgelse ved tilstandsændring fra væske til gas.

Transport af gasser

Gasser transporteres primært som komprimeret gas eller som flydende gas. En given mængde af et stof på gasform fylder langt mere end den samme mængde på væskeform. Fordampning af én liter væskeformig chlor (ved 1 bar og -34,1 °C) giver eksempelvis 521 liter gasformig chlor (ved 1 bar og 15 °C). Rumfangsforøgelsen, eller ekspansionsratioen, ved tilstandsændring fra væske (ved 1 bar og stoffets kogepunkt) til gas (ved 1 bar og 15 °C) for udvalgte gasser er angivet i tabel 2. Der er på grund af denne betragtelige volumenforøgelse store transportmæssige fordele ved at transportere gasser som flydende gas.

En tankvogn med fordråbet gas må maksimalt fyldes 85-90 % med flydende gas. Dette skyldes, at den flydende gas udvider sig, hvis temperaturen stiger. Resten af tankens indhold vil være dampe fra den fordråbede gas og en mindre mængde atmosfærisk luft. Transport af fordråbede gasser sker i uisolerede tanke, hvilket betyder, at indholdet i tanken kan have omgivelsernes temperatur. Ofte vil indholdet dog være kølet ved transportens start, og trykket derfor være mindre. Under transporten vil indholdets temperatur og tryk variere. Hvis tanktemperaturen stiger, medfører dette, at trykket i tanken stiger. Tilsvarende vil et fald i tanktemperaturen medføre et fald i trykket. Eksempelvis vil trykket i en tankvogn med flydende chlor være 1 bar (altså atmosfærisk tryk) ved -34,1 °C (chlors kogepunkt), mens en tanktemperatur på 25 °C medfører et tryk på 7,8 bar (chlors damptryk ved 25 °C). Tankene er udstyret med overtryksventiler, der sikrer, at tanken ved opvarmning ikke risikerer at tryksprænge.

For mange andre gasser ligger den kritiske temperatur betydeligt lavere, så en kondensering først kan gennemføres efter stærk afkøling. Disse gasser transporteres derfor som kølet, flydende gas eller som komprimeret gas afhængig af anvendelse. Kølet, flydende gasser transporteres i termoisolerede cryotanke, der typisk ikke er lavet til højt tryk. Opvarmning af væsken vil medføre trykstigning, hvorfor sikkerhedsventiler bruges til trykaflastning i tilfælde af utilsigtet trykstigning.

Visse gasser til industriel anvendelse transporteres også som adsorberet gas. Ved adsorption forstås, at gassen er bundet til et porøst fast stof, typisk aktiveret kulstof. Trykket i beholderen er under eller lig med atmosfærisk tryk (1 bar) ved 20 °C, og temperaturen vil følge omgivelsernes temperatur. Den adsorberede gas vil derfor ikke optræde som en egentlig gas, men mere som et fast stof, der kan frigive gas ved tilslutning af et vakuum eller ved varmepåvirkning. Gassen er så bundet til adsorptionsmidlet, at den ikke vil afgives til omgivelserne ved utilsigtet skade på beholderen. Varmepåvirkning, eksempelvis fra en brand, vil dog medføre afgivelse af gassen. Indsats ved uheld med adsorberede gasser beskrives derfor ikke yderligere.

I tabel 3 angives transportformer for udvalgte gasser grupperet efter gassernes primære fare. Bemærk, at den samme gas kan transporteres på flere forskellige former og derfor optræde i mere end én kolonne.

Tabel 3

Primær fareTransporteres komprimeretTransporteres fordråbetTransporteres kølet, flydendeTransporteres fastTransporteres opløst
BrandfarligHydrogen
Methan
Propen
Propan
Butan
Ethen
Hydrogen
Methan
Ethen
 Acetylen
GiftigHydrogensulfid
Nitrogenoxid
Carbonmonoxid
Ammoniak
Chlor*
Svovldioxid
Nitrogendioxid
Carbonylchlorid
Hydrogenchlorid
Vinylchlorid
   
Andet Nitrogen
Oxygen
Helium
Argon
Carbondioxid
Dinitrogenoxid
Nitrogen
Oxygen
Carbondioxid
Argon
Dinitrogenoxid
Carbondioxid 

*: Kan også transporteres adsorberet.

Acetylen transporteres som opløst gas. Acetylen er meget ustabil under tryk og transporteres derfor opløst i acetone, der er opsuget i en porøs masse. Ved et tryk på 10 bar kan én liter acetone opløse 250 liter acetylen.

Indsats ved gasuheld

Transportformen, udslipsomstændigheder, farlige egenskaber og vandopløselighed har stor indflydelse på den måde den optimale indsats ved gasuheld gennemføres. Konkrete anvisninger for indsats ved specifikke gasser er anført på de enkelte indsatskort. Helt overordnet gælder dog, at den primære indsats ved gasudslip består i at reducere konsekvenserne for personer i fareområdet, hvilket typisk sker ved at begrænse udslippet. Håndtering af udslip af fordråbede gasser vurderes at udgøre en særlig risiko, hvorfor disse er beskrevet særskilt nedenfor.

Transportformen er af afgørende betydning for udslippets samlede størrelse. Indholdet af komprimeret gas i en tank er mindre per volumenenhed end for flydende gas, da de komprimerede gasser fylder mere. Et uheld, der forårsager hul i en beholder med komprimeret gas, giver derfor typisk mindre fareområder, selvom det ikke vil være muligt at opsamle den undslupne gas.

Kølet, flydende gas transporteres stærkt nedkølet og ved lavere tryk, begge dele faktorer, der bevirker en mindre fordampning i forbindelse med et uheld end for fordråbede gasser. Kølet, flydende gasser kan til gengæld kondensere andre gasser grundet den lave temperatur. Kølet, flydende nitrogen (kogepunkt på -195,9 °C) vil eksempelvis kunne kondensere oxygen (kogepunkt på -183,0 °C) og dermed øge koncentrationen af oxygen og forårsage antændelse. Kølet, flydende gassers lave temperaturer medfører også risiko for stoppede rørføringer grundet dannelse af is fra luftens indhold af fugt.

Med udslipsomstændigheder tænkes primært på, hvorvidt en læk i en tank med flydende gas befinder sig over eller under væskeoverfladen. Såfremt et hul i en tank opstår under væskeoverfladen, vil udslippets størrelse typisk være størst. Et hul på 2 cm i diameter i en tank med 65 t chlor ved en temperatur på 25 °C vil give markant forskellige udslip afhængig af hullets placering. Et hul i toppen af tanken vil i løbet af den første time medføre et udslip på 1.830 kg og en maksimal udslipshastighed på 0,56 kg/s. Var hullet derimod i bunden af tanken, ville der på en time ske et udslip af 29.809 kg chlor med en maksimal udslipshastighed på 8,5 kg/s.

Indsatstaktikken afhænger også af gassens farlige egenskaber, herunder om gassen er brandfarlig, giftig eller blot fortrænger luftens indhold af oxygen. Hvis gassen er vandopløselig, skal det prioriteres at anvende vandtåge til at forsøge at slå skyen ned, både for at minimere fareområdet og for at mindske risikoen for antændelse af brandfarlige gasser. Ved brug af vandtåge til at slå en gassky ned kræves mindst 1.000 L/min. Hvis gassen ikke er vandopløselig, kan skyen ikke slås ned med vand, men søges styret væk fra udsatte personer. Bemærk, at visse gasser, eksempelvis hydrogen, brænder med en usynlig flamme, der kan være svær at erkende uden termiske kamera.

BLEVE

For flydende, brandfarlige gasser er der på indsatskortet angivet risiko for BLEVE. BLEVE er en forkortelse for Boiling Liquid Expanding Vapor Explosion, hvilket er tryksprængning af en lukket beholder, hvori en væske er opvarmet til temperaturer væsentligt over væskens kogepunkt ved atmosfærisk tryk. Hvis en BLEVE opstår, kan fragmenter fra tanken udslynges hundredvis af meter. Denne fare bevirker, at risiko for BLEVE udløser en sikkerhedsafstand på 1.000 m i indsatskortene.

Alle væsker opvarmet til temperaturer væsentligt over deres kogepunkt kan give anledning til tryksprængning af en beholder. En særlig risiko opstår, hvis væsken i beholderen er brandfarlig og en gas ved atmosfærisk tryk, da antændelse kan resultere i dannelsen af en stor ildkugle. Størrelsen af ildkuglen afhænger af tanken og mængden af udstrømmende, flydende gas, men ildkugler på op til 100 m i diameter er ikke ualmindelige.

Ved kraftig opvarmning er sikkerhedsventilerne ikke altid tilstrækkelige til at udligne trykket. BLEVE som følge af brandpåvirkning kan i værste fald ske på få minutter, hvis ikke effektiv køling af tanken og slukning af brand i omgivelserne prioriteres højt. Der kræves store mængder kølevand og gerne 2.000 L/min for hvert område af tanken, der brandpåvirkes.

Beskrivelsen af uheld med en fordråbet gas tager udgangspunkt i en transport af chlor. Tankindholdet har omgivelsernes temperatur på 25 °C, og trykket på 7,8 bar inde i tanken svarer til chlors damptryk ved 25 °C. Udgangssituationen er illustreret i figur 2.


Figur 2.

Hul i gasfasen

Et hul i chlortanken over væskeoverfladen vil medføre, at overtrykket af chlor undslipper fra tanken. Chlor er en gas ved atmosfærisk tryk og stuetemperatur og vil derfor naturligt søge at overgå fra væske til gas. Dette kræver en stor mængde varmeenergi fra den væskeformige chlor, der er tilbage i tanken. Den flydende chlor i den trykløse tank vil derfor afkøles under voldsom kogning ned til kogepunktet på -34 °C. Da tanken ikke er isoleret, vil indholdets lave temperatur typisk give frost på ydersiden af tanken under væskeoverfladen. Når væsken har nået kogepunktet, vil den herefter stå og koge på grund af tilførsel af varmeenergi udefra. Ved kogningen sker der en fortsat afdampning, men udslippet vil gradvist aftage, indtil der kun afdamper en ringe mængde. Det vil ikke være muligt at opsamle den undslupne gas. Situationen ved et hul i gasfasen på en chlortank er illustreret i figur 3.


Figur 3.

Afhængig af stoffets vandopløselighed kan gassen eventuelt slås ned med vandtåge. Dette vil være effektivt ved ammoniakudslip, men ikke have effekt på chlor. Ved anvendelse af vand er det vigtigt ikke at ramme direkte på tanken, da vandet vil bevirke en markant opvarmning af tankens indhold og derved øge afdampningen. Vær i den forbindelse opmærksom på frost på ydersiden af tanken, der indikerer, at hullet er i gasfasen.

Ved udslip af en brandfarlig gas kan gasskyen forsøges styret med spredte vandstråler, hvilket giver en mindre risiko for antændelse. Hvis gassen allerede er antændt, stoppes gasudstrømningen, inden branden slukkes, da der ellers er fare for genantændelse og eksplosion. Kan udslippet ikke stoppes, afbrændes den udstrømmende gas under effektiv køling af tanken med vand.

Hul i væskefasen

Et hul i chlortanken under væskeoverfladen vil medføre, at tankens overtryk vil presse den flydende gas ud af tanken. Overtrykket i tanken afhænger meget af indholdets temperatur. Når væsken forlader tanken, typisk som en voldsom jetstråle med en hastighed på op til 100 m/s, vil den omdannes til gas under voldsom afkøling ned til temperaturer på -60 til -70 °C. Den flydende gas i tanken vil derimod ikke nedkøles, da tanken fortsat er under tryk. Udstrømningen fortsætter, indtil væskeoverfladen er under hullet, hvorefter udslippet minder om et udslip i gasfasen som beskrevet ovenfor. Ved hul i væskefasen bør impaktering (genkondensering) forsøges. Om muligt kan det forsøges at vende tanken, så hullet kommer over væskeoverfladen. Den chlor, der omdannes til gas, kan ikke opsamles. For ikke-vandopløselige gasser som eksempelvis chlor kan gassen ikke slås ned med vandtåge, men i bedste fald søges styret væk fra truede personer. Ved udslip af vandopløselige fordråbede gasser kan gassen slås ned med vandtåge. Dette vil eksempelvis være effektivt ved ammoniakudslip. Ved anvendelse af vand i forbindelse med udslip fra væskefasen er det mindre kritisk at ramme tanken. Al unødvendig opvarmning af tankens indhold, med øget afdampning til følge, bør dog søges minimeret. Ved udslip af en brandfarlig gas kan gasskyen forsøges styret med spredte vandstråler, hvilket giver en mindre risiko for antændelse. Brandfarlige gasser bør ikke forsøges impakteret (genkondenseret), da der ved brug af impakteringstragt kan være risiko for antændelse grundet statisk elektricitet. Hvis gassen er antændt, stoppes gasudstrømningen, inden brand slukkes, da der ellers er fare for genantændelse og eksplosion. Kan udslippet ikke stoppes, afbrændes den udstrømmende gas under effektiv køling af tanken med vand. Hul i væskefasen på beholdere indeholdende fordråbede gasser resulterer i en meget hurtig frigivelse af store mængder gas og medfører derfor risiko for meget store fareområder. Situationen ved et hul i væskefasen på en chlortank er illustreret i figur 4.


Figur 4.

Impaktering

Impaktering (genkondensering) mindsker afdampning ved udslip af fordråbede gasser, som har et kogepunkt over ca. -40 °C. Impaktering kan alene anvendes ved udslip fra væskefasen og udnytter, at fordråbede gasser nedkøles ved fordampning. Indeslutning i tragt eller presenning samler aerosoldråberne og holder samtidigt på kulden, hvorved væsentlige mængder af udslippet bevares på væskeform. Der er således ikke tale om genkondensering i fysisk-kemisk forstand, idet den allerede afgivne gas ikke ændrer tilstandsform fra gas til væske. Impaktering kan således betragtes som ”dråbefastholdelse” eller ”væskebevarelse”. Impakteringstragten ender i et kar, tank eller anden beholder, hvor den fordråbede gas opsamles. Opsamlingsbeholderen kan være tom og blot bruges til opsamling af den flydende gas, eller den kan være delvist fyldt med en væske, der kan binde den opsamlede gas. En beholder med væske til opsamling af gas kaldes en scrubber. Eksempelvis er ammoniak vandopløselig, hvorfor ammoniak forsøges overført til en scrubber med vand. Ved 25 °C kan der bindes op til 300 kg ammoniak per 1.000 L vand. Chlor kræver en scrubber indeholdende en vandig opløsning af natriumhydroxid (kaustisk soda), der kan binde chlor som en opløsning af hypochlorit. Føres den flydende gas over i et tomt opsamlingskar, er situationen i karret den samme som ved et hul i gasfasen beskrevet tidligere. Indholdet vil nedkøles til gassens kogepunkt, og afdampningen vil gradvist aftage. For bedre at kunne holde på kulden kan karret overdækkes med presenning. Låget må dog ikke være tætsluttende, da der så vil opbygges tryk. Impaktering kan ikke anbefales til brandfarlige gasser grundet risiko for antændelse. Situationen under impaktering af en chlortank er illustreret i figur 5.


Figur 5.

Særlige forhold for chlor

For chlor gælder det særlige forhold, at chlor ved temperaturer under 10 °C i kontakt med vand kan danne såkaldt chloris (hydrat dannet af chlor og otte vandmolekyler, Cl2 · 8H2O). Dannelse af chloris kan medvirke til at reducere udslippets størrelse og kan ske af sig selv ved reaktion med luftens indhold af vand, men også til en vis grad udnyttes offensivt ved at bruge vandtåge på selve udslipspunktet. Dette skal kun forsøges under helt særlige omstændigheder, da det strider mod den almene regel om at undgå at bruge vand på tanken for at undgå opvarmning.

Kemisk dannelse af gas Gasuheld kan ske som følge af udslip af gas fra beholdere, men også som følge af kemisk reaktion mellem to eller flere stoffer. Der kan eksempelvis være tale om stoffer, der utilsigtet sammenblandes, eller reaktion mellem et stof og luftens indhold af vand.

Brand er også en kemisk reaktion, der vil medføre dannelse af en lang række gasformige forbrændingsprodukter. Indholdet af gasser i brandrøgen vil være meget afhængig af det brændende materiale, tilførslen af ilt og brandens temperatur.

Fælles for de fleste scenarier, hvor gas dannes som følge af kemisk reaktion, vil dog være, at den dannede mængde af gas vil være mindre end et udslip fra en tank med en tilsvarende gas. Dette afspejles i den angivne mindste sikkerhedsafstand på indsatskortene, der eksempelvis for fordråbede sundhedsfarlige gasser, reduceres fra 300 m til 100 m.

Håndtering af kemikalieforurenede personer

Informationerne i de 12 håndteringskort er til brug for de første, der skal tage sig af de kemikalieforurenede personer. Kortene indeholder konkrete forslag til rensning af kemikalieforurenede personer samt forslag til primær behandling af kemikalieskadede patienter.

De 12 håndteringskort består af hver to sider. Kortene er udarbejdet af Kemisk Beredskab i Beredskabsstyrelsen i samarbejde med Giftlinjen på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital.

Der er udarbejdet følgende 12 håndteringskort:

Indsatsgrupper i pdf

Indsatsgruppe 01Uidentificerede stoffer og genstande.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 02Eksplosive, giftige stoffer og genstande.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 03Eksplosive stoffer og genstandeHent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 04Eksplosive, giftige stoffer i ikke-eksplosiv tilstand.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 05Eksplosive stoffer i ikke-eksplosiv tilstand.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 06Eksplosive, ætsende stoffer eller genstande med begrænset eller ingen fare for masseeksplosion.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 07Eksplosive stoffer eller genstande med begrænset eller ingen fare for masseeksplosion.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 08Brandfarlige gasser.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 09Brandfarlige gasser, ustabile.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 10Brandfarlige giftige gasser, der reagerer med vand.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 11Ætsende gasser, brandfarlige.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 12Giftige gasser, brandfarlige.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 13Kølede, flydende gasser.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 14Komprimerede gasser, uden anden fare.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 15Oxiderende gasser.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 16Giftige gasser.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 17Giftige gasser, oxiderende.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 18Ætsende gasser.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 19Fordråbede gasser, uden anden fare.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 20Brandfarlige væsker. Opløselige i vand.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 21Brandfarlige væsker. Uopløselige i vand.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 22Brandfarlige væsker, giftige.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 23Brandfarlige væsker, ætsende.Enkelte væsker transporteres opvarmet.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 24Brandfarlige, faste stoffer.Enkelte stoffer er opvarmet til smelte.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 25Brandfarlige faste stoffer, giftige eller ætsende.Enkelte stoffer er opvarmet til smelte.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 26Selvantændelige stoffer.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 27Selvantændelige stoffer, giftige eller ætsende.Enkelte er opvarmet til smelte.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 28Ætsende stoffer, der reagerer med vand.Enkelte stoffer er opvarmet til smelte.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 29Stoffer, der udvikler brandfarlige gasser ved kontakt med vand.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 30Stoffer, der udvikler brandfarlige, giftige gasser ved kontakt med vand.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 31Oxiderende stoffer.Enkelte stoffer transporteres opvarmet.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 32Oxiderende faste stoffer, giftige eller ætsende.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 33Oxiderende væsker, giftige eller ætsende.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 34Oxiderende, ustabile stoffer.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 35Oxiderende stoffer, der reagerer med vand.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 36Varmefølsomme, organiske peroxider.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 37Varme- og stødfølsomme, organiske peroxider.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 38Organiske peroxider under temperaturkontrol.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 39Selvnedbrydende stoffer.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 40Selvnedbrydende stoffer under temperaturkontrol.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 41Giftige stoffer, ikke-brandbare.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 42Giftige stoffer, brandbare.Enkelte stoffer er opvarmet til smelte.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 43Brandbare stoffer.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 44Ætsende stoffer, brandbare.Enkelte stoffer er opvarmet til smelte.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 45Ætsende stoffer, ikke-brandbare.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 46Brandfarlige væsker, giftige eller ætsende, der reagerer med vand.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 47Giftige eller ætsende stoffer, der reagerer med vand.Brandbare.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 48Giftige eller ætsende stoffer, der reagerer med vand.Ikke-brandbare.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 49Smittefarlige stoffer.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 50Tårefremkaldende stoffer.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 51Halogenerede carbonhydrider, væsker.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 52Radioaktive stoffer og genstande.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 53Oxiderende stoffer og genstande, radioaktive.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 54Brandfarlige stoffer og genstande, radioaktive.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 55Giftige eller ætsende stoffer og genstande, radioaktive.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 56Brandfarlige metaller og metallegeringer.Enkelte transporteres som suspension i en brandfarlig væske.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 57Forskellige farlige stoffer og genstande.Enkelte stoffer transporteres opvarmet.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 58Gallium og kviksølv.Hent PDF-fil til pæn udskrift

Organisering af indsatsområde

I kapitlet nedenfor forklares blandt andet hvordan et indsatsområde bør organiseres ved uheld med farlige stoffer fx fastlæggelse af sikkerhedsafstand.

Organisering af indsatsområde, august 2017 (PDF-dokument 112 KB)


Generelt

Et indsatsområde er afgrænset af en ydre afspærring, inden for hvilken skadestedet findes afgrænset af en indre afspærring.

Det er indsatsleder-redningsberedskab, der har ansvaret for den tekniske indsats på skadestedet, og det er indsatsleder-politi, der i indsatsområdet har ansvaret for og koordinerer indsatsen uden for skadestedet, mens den koordinerende læge leder den præhospitale indsats i indsatsområdet. Indsatsledelsen koordinerer således den samlede indsats i hele indsatsområdet.

Hændelser med kemiske stoffer

Langt de fleste hændelser med kemiske stoffer vil være uforsætlige akutte uheld med kemiske stoffer. Da kemiske stoffers farlighed er uafhængig af, om en hændelse er tilsigtet eller utilsigtet, betragtes terrorangreb med kemiske stoffer som udgangspunkt som forsætlige uheld med kemiske stoffer. Førsteindsatsen og indsatsområdets opbygning er derfor principielt ens i begge situationer. Renseproceduren vil derimod afhænge af stoffets kemiske egenskaber, herunder muligheden for aktivt at nedbryde stoffet ved brug af et dekontamineringsmiddel.

Ved såvel akutte uheld med kemiske stoffer som terrorangreb med kemiske stoffer fastlægges indledningsvist en sikkerhedsafstand, der afgrænser fareområdet. Fareområdet bør være afmærket og ligger altid inden for indre afspærring. Automobilsprøjten er velegnet til at markere grænsen til fareområdet.

I fareområdet vil der være et område med direkte kontakt med det farlige stof. Ved grænsen til området med direkte kontakt placeres et rensepunkt til effektiv og korrekt beskyttet rensning eller dekontaminering. Beskrivelse af rensning og dekontaminering, se kapitlet Rensning og dekontaminering.

Indsatsmandskabets arbejde i fareområdet forudsætter brug af personligt beskyttelsesudstyr tilpasset spildets farlighed og under hensyntagen til, om der arbejdes i direkte kontakt med det farlige stof eller uden direkte kontakt.

Ubeskyttede personer i fareområdet skal fjernes, mens beboere i området bør opholde sig inden døre med vinduer og døre lukkede. Det kan være nødvendigt at foretage evakuering ud af fareområdet ved særligt høje koncentrationer af stoffer, der er farlige at indånde, ved brand- eller eksplosionsfare samt ved længerevarende udslip.

Fastlæggelse af sikkerhedsafstand

I indsatskortene angives sikkerhedsafstanden til 10, 50, 100, 300 eller 1.000 meter. Ved endelig fastlæggelse af sikkerhedsafstanden indgår en række elementer, herunder udslippets omfang, stoffets farlighed og den omgivende situation, men de angivne sikkerhedsafstande skal betragtes som en minimumsvejledning ved et spild uden vind. Ved store eller samtidige spild af flere stoffer bør Kemisk Beredskab inddrages i fastlæggelsen af sikkerhedsafstanden.

Ved redning af personer, der er direkte truet af et spild af sundheds- eller brandfarlige stoffer, og som ikke selv kan forlade deres opholdssted (klasse 1-personer) kan en sikkerhedsafstand på 50 meter accepteres, forudsat at følgende betingelser for indsats opfyldes:

(1) der indsættes med vinden i ryggen,(2) der bæres normal indsatsbeklædning og fuld åndedrætsbeskyttelse,(3) direkte kontakt med stoffet undgås,(4) der medbringes en sikringsslange og(5) der indsættes kun i kort tid.

Hermed tages et praktisk hensyn til redningsberedskabets standardudstyr, hvilket muliggør en hurtig redningsindsats uden at kompromittere indsatspersonellets sikkerhed. Efterfølgende skal sikkerhedsafstanden for resten af indsatsen revurderes.

På skitsen ovenfor er personredningsreglen anvendt under kemikalieindsats med et stof, hvor sikkerhedsafstanden i indsatskortene er angivet til mindst 100 m, og hvor vinden er større end 2 m/sek. Den reducerede sikkerhedsafstand gælder for alle under redningsindsatsen, men revurdering kan medføre, at sikkerhedsafstanden for den endelige indsats bliver en anden.

Udslippets omfang

Hvis et spild har en større udstrækning fx på vej, i kloak eller i en å, eller der er tale om et spild, hvor udstrømningen ikke er standset, vil sikkerhedsafstanden typisk være forøget.

Spild af faste stoffer vil naturligt ofte have en begrænset udstrækning, mens væsker lettere udbreder sig ad vej, i kloak, og i vand.

Omgivelsernes temperatur kan have indflydelse på stoffets tilstandsform. For eksempel vil et fast stof, som overgår til væskeform ved 10° C (stoffets smeltepunkt), være et fast stof på en kold vinterdag og en væske på en varm sommerdag. Ligeledes vil en væske, som overgår til gasfase ved 10° C (stoffets kogepunkt), være en flygtig væske på en kold vinterdag og en gas på en varm sommerdag.

Nogle stoffer med smeltepunkter over stuetemperatur transporteres i opvarmet tilstand, for at de skal være flydende og dermed pumpbare. Et eksempel herpå er smeltet phenol, som ved et spild vil afkøles og langsomt overgå til fast form.

Gasser og væskers dampe vil bevæge sig med vinden, men udbredelsen vil også afhænge af stoffets dampmassefylde. Stoffer med dampmassefylde over 1 er tungere end luft (fx benzin og chlor) og vil i større eller mindre grad udbrede sig langs jorden og i kloakrør etc., mens stoffer med dampmassefylde under 1 (fx ammoniak) er lettere end luft, og de vil i større eller mindre grad stige til vejrs. Stoffer med dampmassefylde 0,8 – 1,2 vil i praksis følge luftens bevægelse og ikke entydigt udbrede sig enten nedad eller opad.

Stoffets farlighed

Stoffets umiddelbart farlige niveau, AEGL-værdierne og grænseværdien (Arbejdstilsynets) kan anvendes til at vurdere dets farlighed. Disse værdier, evt. i kombination med lugtgrænsen, kan indgå i grundlaget for vurderingen af sikkerhedsafstanden.

Ved et spild med et stof, hvis lugtgrænse ligger under grænseværdien, kan sikkerhedsafstanden placeres nær det område, hvor stoffet kan lugtes. I dette tilfælde kan stoffet lugtes før, det bliver farligt.

Ved et spild med et stof, hvis lugtgrænse ligger over grænseværdien, AEGL-værdierne eller det umiddelbart farlige niveau, kan stoffet således kun lugtes, hvis det findes i en sundhedsskadelig eller farlig koncentration.

Det er også vigtigt at tage andre farlige egenskaber ved stoffet med i overvejelserne, fx om det er oxygenfortrængende, oxiderende (brandnærende) eller brandfarligt og om der evt. findes dampe i en eksplosionsfarlig koncentration.

Endvidere er det vigtigt at tage højde for eventuelle kemiske reaktioner, der vil have indflydelse på sikkerhedsafstanden. Omdannelse til ufarlige eller mindre farlige stoffer vil nedsætte sikkerhedsafstanden, mens omdannelse til farligere stoffer vil forøge sikkerhedsafstanden. Brand er også en kemisk reaktion, der vil kunne give anledning til forøget sikkerhedsafstand grundet dannelse af sundhedsfarlige stoffer. Andre eksempler kunne være dannelse af chlor, hvis syre tilsættes til en hypochlorit-opløsning, og dannelse af hydrogenchlorid, hvis phenylacetylchlorid kommer i kontakt med vand. I begge disse tilfælde vil en øget sikkerhedsafstand være aktuel, da de dannede gasser er sundhedsfarlige. Omvendt vil dannelse af chlor som følge af en kemisk reaktion give et mindre udslip, og dermed kræve en mindre sikkerhedsafstand, end et udslip fra en tank med fordråbet chlor.

Den omgivende situation

Vinden har indflydelse på et stofs udbredelse og kan dermed også have indflydelse på sikkerhedsafstanden.

Øget vindstyrke vil i de fleste tilfælde være ensbetydende med øget sikkerhedsafstand i vindretningen. Dog kan vinden også medvirke til hurtigere fortynding af farlige koncentrationer, men dette vil især være aktuelt for mindre spild, hvor der ikke sker en fortsat udstrømning af det farlige stof.

Ved svag vind (ca. 2 m/sek.) eller mindre vil fareområdet ofte være cirkulært, mens fareområdet ved kraftigere vind vil være udstrakt i vindretningen og tragtformet. Såfremt det ikke umiddelbart er muligt at fastsætte fareområdet, kan sikkerhedsafstanden indledningsvist ganges med en faktor 3 i medvindsretningen. Den endelige fastlæggelse af fareområdet bør herefter ske i samråd med Kemisk Beredskab.

Partikler, væskers dampe og gasser følger som udgangspunkt luftens vandrette bevægelse. Men forhindringer i landskabet, som skov, bygninger og lignende, kan have stor indflydelse på deres udbredelse. De lokale vindforhold kan være komplekse og give mulighed for, at partikler, væskers dampe og gasser kan udbrede sig til siden og imod normalvindretningen.

Taktiske foranstaltninger

Redningsberedskabets førsteindsats vil altid være af livreddende og/eller skadesbegrænsende karakter. Den skadesbegrænsende indsats vil som hovedregel reducere situationens farlighed, og dermed ændre grundlaget for vurderingen af sikkerhedsafstanden.

Hvis et stof afdækkes fx med skum, kan afdampningen i mange tilfælde mindskes, og en eventuel eksplosionsfare minimeres.

Hvis et spilds udstrømning eller udbredelse kan standses eller mindskes, kan det også have indflydelse på sikkerhedsafstanden. Eksempelvis kan fordampningen af fordråbede gasser mindskes ved brug af udstyr til genkondensering (også kaldet impaktering), og vandopløselige gasser kan søges slået ned med vandtåge.

Ligeledes er det normal indsatstaktik, at væltede større beholdere - fx tankvogne – tømmes, før de rejses til normal position, så risiko for spild under bjærgningen fjernes. Er det ikke muligt at tømme beholderen, må dette forhold indgå i vurderingen af sikkerhedsafstanden på det aktuelle tidspunkt. Det bør her sikres, at sikkerhedsafstanden er tilstrækkelig, så den kan mindskes frem for udvides, under indsatsen.

Praktisk brug af informationssystemet ved akutte uheld med farlige stoffer

Nedenfor er der link til pdf-udgaverne af to kapitler fra henholdsvis "Førsteindsats ved kemikalieuheld" (2015) og "Indsatskort for kemikalieuheld" (2016). De to kapitler beskiver den praktiske brug af de to bogværker, men kan også benyttes som vejledning i brug af oplysningerne her på dette websted.

Praktisk brug af "Førsteindsats ved kemikalieuheld", august 2017 (PDF-dokument 52 KB)

Praktisk brug af "Indsatskort for kemikalieuheld", december 2016 (PDF-dokument 55 KB)

Rensning og dekontaminering

Kapitlet omhandler de generelle emner og problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med et uheld med kemiske stoffer, hvor der kræves henholdsvis rensning og dekontaminering.

Rensning og dekontaminering, august 2017 (PDF-dokument 76 KB)


Generelt

Redningsberedskabet er ansvarlig for rensning af kemikalieforurenede personer på skadestedet inden overdragelse til præhospitalt personale. Det præhospitale personale m.fl. har ikke beskyttelsesudstyr til at kunne håndtere forurenede personer. Den præcise arbejdsdeling mellem redningsberedskabet og sundhedsberedskabet afhænger af omstændighederne og aftales i indsatsledelsen.

Behovet for rensekapacitet og dekontaminering varierer fra kommune til kommune, hvilket der vil være taget højde for i forbindelse med den risikobaserede dimensionering. De lokale risici afhænger eksempelvis af placering af kemisk industri og større færdselsårer med transport af farligt gods. Alle redningsberedskaber bør dog være i stand til at udføre en rensning af både kemikalieforurenede personer og indsatspersonel.

Rensning og dekontaminering i praksis er meget situations- og stofafhængig, og der er ingen absolutte regler, der skal overholdes. En stor grad af tilpasning og improvisation er derfor nødvendig for at opnå en hurtig og effektiv udført rensning i indsatsområdet.

Sekundær forurening er overførsel af kemiske stoffer fra kemikalieforurenede personer eller fra disses tøj til andre personer, som efterfølgende kan påvirkes af forureningen. Eliminering af sekundær forurening er særlig relevant i de tilfælde, hvor spildet består af giftige eller ætsende kemiske stoffer.

Rensning på skadestedet har derfor tre overordnede formål:

  1. At fjerne mest mulig forurening fra en kemikalieforurenet persons hud, hvorved yderligere eksponering for farligt stof standses,
  2. at beskytte indsatspersonel, sundhedspersonale og andre mod overførsel af farligt stof, herunder forurening af ambulancer og sygehusmodtagelser mv. (sekundær forurening) og
  3. at forhindre spredning af forurening.

Fortsat skylning og behandling i ambulance, og efterfølgende på sygehus, kan være nødvendig.

Stabilisering og behandling af kritisk tilskadekomne personer som følge af fx trafikuheld skal ikke afvente rensning, hvis der er tale om mindre farlige stoffer, som eksempelvis diesel. Omvendt skal mandskabets sikkerhed have førsteprioritet ved rensning af personer, så eksponering af indsatspersonel via sekundær forurening undgås.

Hændelser med kemiske stoffer kan udløse frygt i befolkningen, hvilket kan resultere i et stort antal psykosomatiske følgevirkninger, eksempelvis psykisk betinget opfattelse af symptomer efter hændelser med kemiske stoffer. Desuden vil personers følsomhed for kemiske stoffer variere, og det er derfor ikke usædvanligt, at kemiske stoffer med en kraftig eller irriterende lugt kan forårsage symptomer selv i koncentrationer, der ligger væsentligt under det farlige niveau. Viden om symptomer efter udsættelse for det spildte stof kan bruges til udelukkelse af eksponering. Hvis der er tvivl om kemikalieforurening eller ej, skal personer som udgangspunkt behandles som værende forurenede.

Rensning eller dekontaminering

Ved rensning forstås skylning med vand (eventuelt efterfulgt af sæbevask) af forurenede personer, indsatspersonel og materiel, mens der ved dekontaminering forstås en kemisk omdannelse og uskadeliggørelse af en forurening på kemikaliedykkere og materiel med et dekontamineringsmiddel.

Ved forurening med kemiske stoffer kræves almindeligvis alene rensning med vand. I de tilfælde, hvor dekontaminering anbefales, vil rensning med vand imidlertid fortsat have en positiv omend nedsat effekt. Ubeskyttede personer må ikke dekontamineres.

Det første skridt i forbindelse med rensning eller dekontaminering er erkendelse af behovet for rensning og eventuelt identifikation af det kemiske stof. Hjælp til identifikation kan eksempelvis opnås gennem transportmærkning, brugermærkning, kontakt til afsender eller modtager eller via kontakt til Kemisk Beredskab.

Personer og indsatspersonel, der kun har været eksponeret for gasformige stoffer i fareområdet og således ikke har været i direkte kontakt med kemiske stoffer, renses eller dekontamineres som udgangspunkt ikke. Dog kan gasformige kemiske stoffer fortsat afdampe fra indsatspåklædningen eller fra tøjet. Afdampningen fra påklædningen kan i særlige tilfælde have et sådant omfang, at involverede personer eller indsatspersonel kan blive påvirkede. Dette kan eksempelvis ske ved langvarig indsats, ved høje koncentrationer og/eller ved indsats med særligt farlige kemiske stoffer. Indsatsleder-redningsberedskab kan i den situation vurdere, at personer og indsatspersonel skal renses eller dekontamineres. Indsatsbeklædning eller tøj eksponeret for gasformige stoffer bør altid udluftes grundigt eller vaskes efterfølgende. Ved udsættelse for aerosoltåge (små luftbårne dråber) renses eller dekontamineres altid svarende til direkte kontakt.

Hvordan skal der renses eller dekontamineres?

I ”Indsatskort for kemikalieuheld” anbefales én af følgende fem former for rensning eller dekontaminering (sidstnævnte kun beskyttet indsatspersonel):

  1. For vandopløselige væsker og faste stoffer samt metalpulvere og fordråbede/flydende gasser anbefales rensning med vand.
  2. For ikke-vandopløselige væsker og faste stoffer (metalpulvere undtaget) anbefales rensning med vand og sæbe.
  3. For cyanider, pesticider (acetylcholinesterasehæmmere) og kemiske kampstoffer anbefales dekontaminering med en basisk dekontamineringsopløsning indeholdende aktivt chlor.
  4. For fluor-holdige stoffer og azider anbefales dekontaminering med en basisk, calciumholdig dekontamineringsopløsning.
  5. For polymere stoffer og komprimerede gasser er det ikke nødvendigt at rense.

Ved eksponering for gasformige stoffer kan brug af overtryksventilator fremme afdampningen. Dette vil være særligt relevant efter eksponering for giftige eller ætsende gasser.

Skyllevand

Skyllevand fra rensning eller dekontaminering er grundet den store fortynding ikke risikoaffald og kan udledes til kloak.

Rensning af forurenede personer

Redningsberedskabet skal hurtigst muligt rense forurenede personer ved afklædning af tøj og efterfølgende skylning med vand. Rensningen iværksættes umiddelbart, og den indledende rensning afventer ikke opsætning af rensefacilitet, da en hurtig rensning kan være afgørende for eventuelle varige men. Rensning fortsættes, indtil yderligere udsættelse for stoffet er ophørt, og spredning af forureningen til omgivelserne dermed undgås.

Rensningen tilpasses det aktuelle stof og situationen, og der kan eventuelt suppleres med sæbe og svamp/børste. Anvendelse af sæbe vil øge rensningens effektivitet overfor ikke-vandopløselige stoffer, mens brug af svamp/børste vil øge rensningens mekaniske effekt, hvilket også bidrager til fjernelse af anden forurening og snavs.

Et rensepunkt til rensning af personer består typisk af:

  1. Bruser med rigelig vandkapacitet,
  2. sæbe og svamp/børste til at fremme rensningen,
  3. telt eller lignende til beskyttelse mod forurening af andre og
  4. tempereret vand, så personafkøling undgås.

Organisering af personrensning

Rensning af personer indeholder minimum følgende trin:

  1. Standsning af eksponering ved flytning af person væk fra spildet til grænsen af fareområdet,
  2. vurdering af behov for rensning,
  3. fjernelse af tøj ved afklædning eller afklipning og
  4. rensning med vand eller vand og sæbe.

Inhalation af aerosol eller støv kan nødvendiggøre skylning af mund, næse og ører. Efterfølgende overføres personen eventuelt til behandlingsplads og videre transport til modtagelse på sygehus.

Ved redning af personer i området med direkte kontakt anvendes det for mandskabet nødvendige beskyttelsesniveau, hvilket oftest vil være kemikalieindsatsdragt eller beskyttelsesdragt. For at øge indsatstiden for kemikaliedykkerne kan kemikalieforurenede personer ved grænsen af området med direkte kontakt afleveres til andet indsatspersonel iført normal indsatsbeklædning og fuld åndedrætsbeskyttelse. Transport af personer ud af fareområdet indebærer risiko for sekundær forurening af indsatsmandskabet og dermed behov for rensning eller kassation af forurenet udstyr.

Ved rensning af forurenede personer placeres rensepunktet på kanten af fareområdet og dermed væk fra spildet. Herved undgås yderligere udsættelse for farligt stof, og indsatspersonellet kan anvende en lavere grad af personlig beskyttelse for hurtigt at kunne rense mange forurenede personer. Det nødvendige personlige beskyttelsesniveau for mandskabet er situationsafhængigt. Da mængden af farlige kemiske stoffer på forurenede personer normalt er lille, vil en mulig inhalationsrisiko for mandskabet være minimal.

Improviseret rensning med vand af kemikalieforurenede personer i forbindelse med transport ud af fareområdet kan medføre øget kemikaliepåvirkning af huden. Dette skyldes, at skylning med vand udvendigt på tøjet kan medføre forøget gennemtrængning af kemiske stoffer. Det kan derfor være en fordel at undlade at skylle forurenede personer, før tøjet er fjernet. Dette gælder i særdeleshed for faste stoffer, hvorfor indledende skylning med vand i denne situation frarådes. For væsker, der i et vist omfang af sig selv vil trænge gennem tøjet, må det i hvert enkelt tilfælde vurderes, om fordelen ved fortynding af spildet opvejer risikoen for øget gennemtrængning af beklædningen. Hurtig afskylning med vand af bar hud vil altid have en gavnlig effekt.

I forbindelse med rensningen er det vigtigt at sortere og mærke alle beklædningsgenstande og personlige effekter. Efter redningsberedskabets vurdering kan effekter som ure, nøgler, smykker, punge, telefoner mv. blive hos de eksponerede personer.

Aftagning af tøj fjerner op til 85 % af forureningen og er formentlig den enkeltfaktor, der spiller den største rolle i forhold til at reducere påvirkningen fra kemiske stoffer. Desuden opnås en væsentlig reduktion i risikoen for sekundær forurening af andre. For at øge rensningens effektivitet er det vigtigt at fjerne så meget forurenet tøj som muligt. Ideelt fjernes tøjet ved afklipning, hvorved ansigt og øjne ikke eksponeres, når tøjet løftes over hovedet. Fjernelse af tøj og hurtig skylning med store mængder vand bør prioriteres over opsætning af rensetelt, fremstilling af sæbeopløsning og andet.

Efter afklædning bør rensningen tage mellem 30 sekunder og 3 minutter pr. person afhængig af situationen. Der renses oppefra og ned, og anvendelse af en blød svamp og sæbe fremmer rensningens effektivitet.

Rensning udendørs i koldt vejr indebærer særlige udfordringer, da afkøling af eksponerede personer i sig selv kan give anledning til skader, og i visse tilfælde endda skader, der kan være mere alvorlige end kemikalieskaden. Til gengæld kan rensning indendørs medføre udsættelse for højere koncentrationer af farlige kemiske stoffer på grund af større afdampning ved højere temperaturer og det mindre luftvolumen. Rensning udendørs under anvendelse af opvarmet vand vil derfor være ideelt, alternativt fjernes forurenet tøj udendørs og hermed en stor del af forureningen, og rensning gennemføres derefter indendørs.

Efterfølgende skal rensede personer forsynes med nødbeklædning og hurtigst muligt overføres til behandlingsplads eller opsamlingssted.

Rensning af mange forurenede personer masserensning)

Rensning af mange forurenede personer følger samme principper som beskrevet ovenfor. Det er derfor vigtigt at have fokus på hurtig iværksættelse af rensning. Brug af improviserede metoder ved anvendelse af automobilsprøjter, lokale idrætsfaciliteter, svømmehaller eller andet skal derfor overvejes.

Tidsforbruget til rensning er i særdeleshed kritisk i situationer, hvor der er mange forurenede personer. En langvarig og grundig rensning fjerner naturligvis mest forurening, men hvis mange forurenede personer skal renses, bør hurtig rensning prioriteres. Herved opnås, at eksponeringen for mest muligt af stoffet standses for flest mulige personer.

Rensning af indsats-personel og materiel

Alt indsatspersonel og materiel, der har været i direkte kontakt med kemiske stoffer eller forurenede personer, skal renses med vand og eventuelt sæbe. Da redningsberedskabet indsættes iført personligt beskyttelsesudstyr vil formålet med rensning af indsatspersonel og materiel alene være at undgå sekundær forurening og spredning af stoffet.

Rensningen tilpasses det aktuelle stof og situationen, og der kan eventuelt suppleres med sæbe og svamp/børste. Anvendelse af sæbe vil øge rensningens effektivitet overfor ikke-vandopløselige stoffer, mens brug af svamp/børste vil øge rensningens mekaniske effekt, hvilket også bidrager til fjernelse af anden forurening og snavs.

Et rensepunkt til rensning af indsatspersonel består typisk af:

  1. Bruser med rigelig vandkapacitet,
  2. sæbe og svamp/børste til at fremme rensningen,
  3. telt eller lignende til beskyttelse mod forurening af andre og
  4. kar til rensning af materiel

Organisering af rensning af indsatspersonel

Rensning af indsatspersonel indeholder minimum følgende trin:

  1. Afslutning af ophold i området med direkte kontakt,
  2. rensning med vand eller vand og sæbe,
  3. transport fra rensepunket til kanten af fareområdet og
  4. afklædning af personligt beskyttelsesudstyr ved kanten af fareområdet.

Ved grænsen til området med direkte kontakt placeres et rensepunkt. Rensepunktet bruges til rensning af indsatspersonel og materiel for at undgå spredning af forureningen. Indsatspersonel skal efter rensning fortsat bære det nødvendige beskyttelsesudstyr i fareområdet.

Dekontaminering af indsatspersonel og materiel

Ved hændelser med specifikke kemiske stoffer, fx cyanid- og fluor-forbindelser, visse pesticider og kemiske kampstoffer, er rensning af indsatsmandskab og materiel med vand og sæbe ikke tilstrækkelig. I disse situationer kræves en dekontaminering, hvorved forureningen omdannes og uskadeliggøres ved brug af et dekontamineringsmiddel.

Metoden anvendes til materiel og beskyttet indsatspersonel, der har været i kontakt med forureningen. Typen, koncentrationen og indvirkningstiden af det valgte dekontamineringsmiddel tilpasses den aktuelle forurening og situationen. Til støtte herfor angives på indsatskortene for de relevante stoffer et passende dekontamineringsmiddel.

Dekontaminering afsluttes altid med en afskylning med vand for at fjerne dekontamineringsmidlet.

Ved alle hændelser med kemiske stoffer, hvor dekontaminering overvejes, bør Kemisk Beredskab kontaktes, inden der træffes endelig beslutning om valg af dekontamineringsmiddel.

Ubeskyttede personer må ikke dekontamineres.

Organisering af dekontaminering

Dekontaminering foregår ved brug af svamp/børste med dekontaminerings-opløsning indeholdende eksempelvis aktivt chlor. Indvirkningstiden er 15 minutter, hvilket skal indregnes i personellets samlede indsatstid. Efter endt dekontaminering afskylles med vand, hvorefter personligt beskyttelsesudstyr aflægges på kanten af fareområdet. Engangsdragter og andet engangsudstyr bortskaffes. Genbrugsudstyr kan isoleres, indtil eventuelt analysesvar foreligger. Dekontaminering af genbrugsudstyr kan have en nedbrydende effekt på udstyret, hvilket skal overvejes inden fremtidig brug.

Ved grænsen til området med direkte kontakt placeres et dekontamineringspunkt. Dekontamineringspunktet bruges til indsatspersonellet og det anvendte materiel. Efter endt dekontaminering afskylles indsatspersonel og materiel med vand. Indsatspersonel skal efter dekontaminering fortsat bære det nødvendige beskyttelsesudstyr i fareområdet.

Beskyttet indsatspersonel hjælper hinanden med dekontaminering. Etablering af alternativ luftforsyning, fx luftbatteri, bør overvejes for at forlænge indsatstiden.

Proces ved rensning og dekontaminering

Fremstilling af dekontamineringsopløsning

I »Indsatskort for kemikalieuheld« angives kun en overordnet beskrivelse af den anbefalede dekontamineringsopløsning. En detaljeret beskrivelse af fremstillingen af specifikke dekontamineringsopløsninger vil helt afhænge af de tilgængelige produkter. Kemisk Beredskab kan kontaktes med henblik på vejledning om fremstilling af dekontamineringsopløsninger.

En basisk dekontamineringsopløsning indeholdende aktivt chlor vil typisk kunne fremstilles ved fortynding af en hypochlorit-opløsning eller opløsning af et fast produkt indeholdende calciumhypochlorit. Hypochlorit anvendes typisk som blegemiddel eller desinfektionsmiddel til rengøring eller swimmingpools, og der findes et stort antal kommercielt tilgængelige produkter, der alle potentielt vil kunne anvendes til fremstilling af en dekontaminerings¬opløsning.

Produkterne vil normalt være beskrevet ved indholdet af tilgængeligt eller aktivt chlor. Betegnelsen bruges til at sammenligne effekten af et blegemiddel med en opløsning af frit chlor. Et blegemiddel med 39 % aktivt chlor har derfor en blegeeffekt svarende til en opløsning indeholdende 39 % chlor. Indholdet af aktivt chlor vil derfor være bestemmende for mængden, der skal anvendes til fremstilling af en dekontamineringsopløsning. Der ønskes en brugsopløsning med 0,5 – 1 % aktivt chlor.

En basisk dekontaminerings-opløsning indeholdende aktivt chlor fremstilles enklest ved fortynding af 1,5 liter chlorholdigt blegemiddel, som fx Klorin®, til 10 liter brugsklar dekontamineringsopløsning.

Alternativt fremstilles dekontamineringsopløsningen ved opløsning af 200 g calciumhypochlorit indeholdende 39 % aktivt chlor i 10 liter vand.

En basisk, calciumholdig dekontamineringsopløsning vil typisk kunne fremstilles ved opløsning af et fast produkt indeholdende brændt eller læsket kalk. Ved tilsætning af vand til brændt kalk (calciumoxid) omdannes dette til læsket kalk (calciumhydroxid). Læsket kalk anvendes til cement og mørtel.

En basisk, calciumholdig dekontamineringsopløsning fremstilles enklest ved opløsning af 20 g brændt eller læsket kalk i 10 liter vand.

Koncentrationen af brugsopløsning til dekontaminering af materiel kan være 10 gange stærkere end de opløsninger, der anvendes til dekontaminering af personel.

Risikogrænseværdier ved akutte uheld med farlige stoffer

Dette kapitel omkring risikogrænseværdier er en følge af, at der er indført AEGL-2 (30 min.) og AEGL-3 (30 min.) på alle indsatskort, hvor der findes en AEGL værdi. Kapitlet nævner de gængse risikogrænseværdier, der anvendes i dag. Desuden omtales, hvordan Kemisk Beredskab ser risikogrænseværdierne anvendt mest hensigtsmæssigt ved et uheld med kemiske stoffer.

Risikogrænseværdier, august 2017 (PDF-dokument 243 KB)


Risikogrænseværdier

En risikogrænseværdi – eller en eksponeringsgrænseværdi - er en koncentration i luften af et kemisk stof (en gas eller dampe fra en væske). Efter indånding af denne eller en højere koncentration i et givent tidsrum – eksponeringstiden - er der risiko for helbredsmæssige påvirkninger. Den præcise sammenhæng mellem koncentration, eksponeringstid og helbredsmæssig konsekvens er forskellig for forskellige kemiske stoffer og helbredsmæssige effekter.

Risikogrænseværdier for kemiske stoffer angives i parts per million (ppm) eller i milligram per kubikmeter (mg/m3). I Danmark kendes grænseværdier for længerevarende eksponering i miljø- og arbejdsmiljøsammenhænge.

Internationalt findes forskellige risikogrænseværdier for enkeltstående eller sjældne hændelser:
AEGL: Acute Exposure Guideline Levels.
ERPG: Emergency Response Planning Guidelines.
IDLH: Det umiddelbart farlige niveau for liv og helbred (Immediately Dangerous to Life or Health).
De enkelte typer risikogrænseværdier gennemgås nedenfor.

AEGL

AEGL-værdierne er udviklet under det amerikanske Environmental Protection Agency’s AEGL program. AEGL-værdierne beskriver risikoen for mennesker som følge af enkeltstående eller sjældne udsættelser for luftbårne kemiske stoffer. AEGL-værdierne er udviklet som retningslinier for både nationale og lokale myndigheder samt private virksomheder i relation til håndtering af hændelser med kemiske stoffer. AEGL programmets websted http://www.epa.gov/opptintr/aegl/ indeholder en søgbar database over AEGL-værdier og en samlet liste over kemiske stoffer med AEGL-værdier. Der findes AEGL-værdier for forskellige eksponeringstider.

De tre AEGL-kategorier er defineret på følgende måde:

  • AEGL-1 er den luftbårne koncentration, over hvilken det forventes, at befolkningen, inklusive sårbare personer, vil kunne opleve mærkbare gener eller irritation. Effekterne må ikke være invaliderende og skal være kortvarige og reversible ved endt eksponering.
  • AEGL-2 er den luftbårne koncentration, over hvilken det forventes, at befolkningen, inklusive sårbare personer, vil kunne opleve irreversible eller alvorlige længerevarende sundhedspåvirkninger eller reduceret evne til at redde sig selv.
  • AEGL-3 er den luftbårne koncentration, over hvilken det forventes, at befolkningen, inklusive sårbare personer, vil kunne opleve livstruende sundhedspåvirkninger eller død.

ERPG

ERPG-værdierne er udviklet under det amerikanske American Industrial Hygiene Associations (AIHA) Emergency Response Planning udvalg. Retningslinjerne er udviklet til brug i lokalsamfundets beredskabsplanlægning for håndtering af potentielle udslip af kemiske stoffer. ERPG-værdierne er retningslinjer for enkelt-eksponeringer og er beregnet til brug som værktøj til at vurdere forebyggelse og afhjælpning af ulykker samt ved udarbejdelse af beredskabsplaner. På AIHAs hjemmeside findes de officielle ERPG-værdier samt yderligere oplysninger om udviklingen af ERPG-værdier (http://www.aiha.org/foundations/guideline-evelopment/erpg/Pages/default.aspx).

ERPG-værdierne tager udgangspunkt i næsten alle individer i en befolkning og en eksponeringstid på en time.

  • ERPG-1 er den maksimale koncentration i luften, under hvilken det vurderes, at næsten alle individer, der udsættes herfor i op til en time, ikke vil opleve andet end milde, forbigående sundhedsskadelige effekter eller opfatte en klart defineret lugt.
  • ERPG-2 er den maksimale koncentration i luften, under hvilken det vurderes, at næsten alle individer, der udsættes herfor i op til en time, ikke vil opleve eller udvikle irreversible eller andre alvorlige sundhedsmæssige virkninger eller symptomer, der kan forringe deres evner til at træffe beskyttelsesforanstaltninger.
  • ERPG-3 er den maksimale koncentration i luften, under hvilken det vurderes, at næsten alle individer, der udsættes herfor i op til en time, ikke vil opleve eller udvikle livstruende helbredseffekter.

IDLH

IDLH-værdierne er defineret af det amerikanske National Institute for Occupational Safety and Health (NIOSH). Værdierne angiver den maksimale luftkoncentration, som man kan flygte fra inden for 30 minutter uden åndedrætsbeskyttelse, og uden at der opstår flugtforhindrende symptomer (fx alvorlig øjenirritation) eller varige mén.

IDLH-værdierne blev udviklet af NIOSH i midten af 1970'erne som kriterier ved valg af åndedrætsværn. Formålet med udviklingen af IDLH var at sikre, at arbejdstagere kunne undslippe fra et forurenet arbejdsmiljø i tilfælde af svigt af åndedrætsværnet. IDLH-Værdierne kan findes på hjemmesiden http://www.cdc.gov/niosh/idlh/default.html.

AEGL eller ERPG?

Til risikovurdering ved akutte uheld med kemiske stoffer anbefales det at anvende AEGL-værdier, hvis de findes, alternativt at anvende ERPG-værdier.

I figur 1 er sammenhængen mellem koncentrationen af et kemisk stof og de enkelte typer risikogrænseværdier og deres effekter skitseret.

Spredningsmodeller

Risikogrænseværdier kan anvendes sammen med spredningsmodeller for kemiske stoffer som rettesnor ved vurdering af fareområder og konsekvensvurderinger fx ved beredskabsplanlægning eller ved uheldssituationer af længere varighed. Ved disse spredningsberegninger tages udgangspunkt i et eller flere scenarier med forud definerede kildestyrker (kg/sekund) ved et udslip.

Ved Kemisk Beredskab anvendes primært beslutningsstøtte-programmet ARGOS (Accident Reporting and Guiding Operational System), som bygger på spredningsmodellen rimpuff og vejrprognoser fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Modelberegningerne kan på denne måde udføres ved en akut situation med det aktuelle vejr. Ved beredskabsplanlægning udføres modelberegningerne typisk med to meget forskellige vejrsituationer. Der vælges to dage, og modelberegningerne viser, hvor stor udbredelsen af stofferne ville have været på de eksakte dage og tidspunkter. Beregningerne kan på denne måde give et indtryk af, hvor stor indflydelse vejrforholdene har for udbredelsen af de valgte stoffer.

Figur 1: Risikogrænseværdier AEGL og ERPG kontra helbredseffekter. Bemærk, at lugt/smag afhænger meget af det kemiske stof og ikke altid kan erkendes.

Isokurver

Med spredningsmodellerne beregnes en koncentrationsprofil for det kemiske stof, og denne kan så kombineres med en eller flere risikogrænseværdier. På denne måde fremkommer kurver i figuren (isokurver), som repræsenterer en bestemt koncentration af det kemiske stof ved modelberegningen. Ved et udslip af et kemisk stof (gas eller dampe) vil isokurven for AEGL-2 (30 minutter) være en god indikation af fareområdets udstrækning.

I figur 2 er der vist et eksempel på beregnede isokurver med tilsvarende risikoområder svarende til AEGL-1, AEGL-2 og AEGL-3 ved ARGOS modellering af et udslip af chlor. Figuren viser situationen 30 minutter efter udslippets start. Det lille kryds i den gule firkant markerer kilden til udslippet. Der er vist isokurver svarende til AEGL-værdier for 30 minutters eksponering. Den yderste isokurve omkranser det område, hvor koncentrationen af chlor i luften er 0,5 ppm eller højere (AEGL-1). Den midterste isokurve omkranser det område, hvor koncentrationen af chlor i luften er 2,8 ppm eller højere (AEGL-2). Den inderste isokurve omkranser det område, hvor koncentrationen af chlor i luften er 28 ppm eller højere (AEGL-3).

Figur 2: Eksempel på modellering med ARGOS af et udslip af chlor. Der er vist et øjebliksbillede 30 minutter efter udslippets start. På figuren er vist isokurver for AEGL (30 minutter). Det grønne område omkranses af AEGL-1, det gule område omkranses af AEGL-2 og det røde område omkranses af AEGL-3. AEGL-2 kan være en god indikator på fareområdets udstrækning.

Lugtgrænse

Lugtgrænsen, altså den koncentration af et kemisk stof, som kan erkendes med lugtesansen, er meget forskellig for de enkelte kemiske stoffer. Evnen til at erkende lugte varierer endvidere mellem individer. Alligevel kan det være relevant at sammenholde lugtgrænsen for et kemisk stof med risikogrænseværdier.

Lugtgrænsen kan være højere eller lavere end fx AEGL-2 værdien. Er lugtgrænsen højere, kan en person forventes at være i et fareområde (her fx området, der omkranses af isokurven AEGL-2, 30 minutter) uden at kunne erkende lugten af stoffet. Er lugtgrænsen derimod lavere end risikogrænseværdien, er man som udgangspunkt udenfor fareområdet, hvis stoffet ikke kan lugtes.

Anvendelse i indsatskortene

I ”Indsatskort for Kemikalieuheld” er der fra 2012 angivet AEGL-2 (30 min) og AEGL-3 (30 min) for de stoffer, hvor værdierne er tilgængelige. Dette er valgt på baggrund af, at AEGL-værdierne er en beredskabsorienteret værdi, hvorimod det umiddelbart farlige niveau for liv og helbred (IDLH) er en arbejdsmiljøværdi. AEGL tager højde for svage individer, såsom ældre mennesker og børn, hvorimod IDLH tager udgangspunkt i en normal amerikansk arbejder.

Der vil stadig være IDLH-værdier på indsatskortene. Tidligere var der IDLH-værdier for mange flere stoffer end der var AEGL-værdier for, men i de seneste år er der kommet en del flere AEGL-værdier. Normalt vil IDLH-værdien være højere end AEGL-2 og AEGL-3 værdierne, men det kommer meget an på, hvilke virkningsmekanismer de enkelte stoffer har i kroppen. Derfor kan det være nødvendigt at gå tilbage i litteraturen og se, hvad de enkelte AEGL- og IDLH-værdier er baseret på.

Kemisk Beredskab anvender AEGL-2 værdierne til at vurdere afgrænsningen af fareområdet. Inden for dette område er der risiko for, at personer kan få varige irreversible skader. Kemisk Beredskabs vurdering er, at der indenfor dette område bør overvejes varsling, så alle personer i området kommer inden døre og får lukket døre og vinduer. Indenfor AEGL-3 området bør det vurderes, om personer i området skal evakueres, hvis indsatsen strækker sig over længere tid.

Valg af personligt beskyttelesudstyr

Dette kapitel er en vejledning til brug for redningsberedskabets valg af personligt beskyttelsesudstyr ved hændelser med kemiske stoffer, der ikke er eksplosionsfarlige, radioaktive eller smittefarlige.

Valg af personligt beskyttelsesudstyr, august 2017 (PDF-dokument 107 KB)


Afgrænsning

Dette kapitel om personlig beskyttelse skal læses som en vejledning til brug for redningsberedskabets valg af personligt beskyttelsesudstyr ved hændelser med kemiske stoffer, der ikke er eksplosionsfarlige, radioaktive eller smittefarlige. Kapitlet omhandler heller ikke emner som faldsikring, skridsikring, støjværn, gnistfrit udstyr og beskyttelse mod vejr/vind, spidse og skarpe genstande og øvrige særlige farer på skadestedet.

Generelt

Kemiske stoffer findes i tre forskellige tilstandsformer: gasser, væsker og faste stoffer. Uafhængig af tilstandsformen kan de kemiske stoffer have forskellige farlige egenskaber: Eksplosiv, brandfarlig, oxiderende, giftig, ætsende eller miljøfarlige. Kombinationen af tilstandsform og farlige egenskaber giver mange forskellige muligheder for at påvirke kroppen, hvorfor hændelser med kemiske stoffer kræver særlig personlig beskyttelse af mandskabet for at sikre en sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig indsats.

Kemiske stoffers effekt på kroppen bestemmes af de farlige egenskaber og den måde, hvorpå man udsættes for stoffet. De primære måder, hvorpå kemiske stoffer kan optages, og dermed påvirke kroppen, er gennem munden (via mundhulen eller mave/tarmkanalen), gennem huden, ved indånding eller ved injektion. Eliminering af disse eksponeringsveje ved anvendelse af egnet personlig beskyttelse beskytter derfor kroppen mod effekterne af kemiske stoffer.

Afhængig af situationen og det kemiske stof anvendes normal indsatsbeklædning (med eller uden fuld åndedrætsbeskyttelse), beskyttelsesdragt (med eller uden fuld åndedrætsbeskyttelse) eller kemikalieindsatsdragt (altid med fuld åndedrætsbeskyttelse). Endvidere skal der tages hensyn til om mandskabet er i direkte kontakt med det kemiske stof eller om mandskabet er i fareområdet uden direkte kontakt. Information om anbefalet personlig beskyttelse for specifikke kemiske stoffer kan findes i ”Informationssystemet om kemiske stoffer”.

Resistenstabeller

Kemikalieindsatsdragter og beskyttelsesdragter går samlet under betegnelsen kemikaliebeskyttelsesdragter. Mange kemikaliebeskyttelsesdragter vil være testet og godkendt efter europæiske standarder. Standarderne er minimumsstandarder, og dragter godkendt efter samme standard er ikke nødvendigvis lige resistente overfor de samme kemikalier. Afhængig af dragtmateriale, dragttykkelse og forarbejdning kan specifikationerne og resistenstiderne variere. I Informationssystemet er det derfor nødvendigt at referere til kemikaliebeskyttelsesdragter, som ifølge producenten af dragten er egnet til beskyttelse mod det konkrete stof. Bemærk, at der for dragter med påsatte handsker findes separate resistenstider for handskerne. Der kan desuden findes separate resistenstider for selve dragtmaterialet og konkrete delelementer på dragten, eksempelvis syninger, lynlåse og andre svage punkter.

Luftforsynet åndedrætsværn

Anvendelse af luftforsynet åndedrætsværn gør brugeren uafhængig af den omgivende atmosfære, fx ved hjælp af trykflaskeapparat. Fuld åndedrætsbeskyttelse beskytter derfor kroppen mod eksponering ved indånding eller indtagelse og anbefales ved håndtering af stoffer, som er giftige, ætsende eller ukendte. Fuld åndedrætsbeskyttelse skal altid anvendes i tilfælde af brand, i lukkede rum eller ved højere koncentrationer af kemiske stoffer i det fri.

Filtrerende åndedrætsværn er opdelt i forskellige typer afhængig af hvilke kemiske stoffer, de yder beskyttelse imod. Anvendelsesområdet er tillige angivet ved en farvekode, se nedenfor. Overordnet inddeles filtrene i partikelfiltre, gasfiltre og kombinationsfiltre. Sidstnævnte yder samtidig beskyttelse mod gas og partikler. Det er vigtigt at huske, at gasfiltre ikke beskytter mod partikler, og partikelfiltre ikke beskytter mod gasser. Gasfiltrene inddeles i tre klasser: Lavkapacitets-filtre (klasse 1), middel-kapacitets-filtre (klasse 2) og højkapacitetsfiltre (klasse 3). Tilsvarende inddeles partikelfiltre i tre klasser, se nedenfor.

Særlig opmærksomhed henledes på, at det almindeligt anvendte kombinationsfilter (f.eks. ABEK-P3) ikke beskytter mod brandrøggasserne carbon-monoxid og nitrogendioxid. Desuden beskytter ingen filtre mod forhøjede koncentrationer af carbondioxid.

Brug af filtrerende åndedrætsværn kræver, at iltkoncentrationen i luften er normal, at det kemiske stof er kendt, at koncentrationen ikke er for høj, at filteret er egnet til beskyttelse mod det pågældende stof, og at stoffet kan erkendes i masken, når det trænger igennem filteret. Disse begrænsninger gør, at filtermasker ikke er egnet til generel beskyttelse af indsatspersonel ved hændelser med kemiske stoffer. Filtermasker bør derfor ikke anvendes med mindre helt særlige forhold gør sig gældende, og Kemisk Beredskab bør kontaktes inden endelig beslutning om anvendelse.

Filtrerende åndedrætsværn mod partikler kan dog anvendes, hvis formålet alene er at fjerne luftbårne partikler fra indåndingsluften. Filtrerende åndedrætsværn mod partikler opdeles på grundlag af deres effektivitet til at tilbageholde faste og væskeformige partikler i tre hovedklasser: P1, P2 og P3.

  • P1-filtre har den laveste udskillelsesgrad og beskytter derfor kun i be-grænset omfang mod støv (faste partikler).
  • P2-filtre har en større udskillelsesgrad og beskytter derfor i større om-fang. Det kan bruges mod sundhedsskadeligt og giftigt støv, men ikke mod radioaktivt støv, bakterier og vira.
  • P3-filtre har den største udskillelsesgrad og beskytter som klasse P2 samt mod radioaktivt støv, bakterier og vira.
  • Partikelfiltret er normalt til brug mod både faste partikler og væske-formige aerosoler. Er filtret afprøvet efter EN149:2001, beskytter filtret både mod faste partikler og væskeformige aerosoler. Åndedrætsværn mod partikler bør suppleres med beskyttelse af øjnene. Fuld åndedrætsbeskyttelse yder også beskyttelse mod partikler.

Oversigt over filtertyper

KodeFarvekodeAnvendelsesområde
ABrunGasfilter til beskyttelse mod dampe fra organiske opløsningsmidler med kogepunkt over 65 °C
AXBrunGasfilter til beskyttelse mod dampe fra organiske opløsningsmidler med kogepunkt på eller under 65 °C
BGråGasfilter til beskyttelse mod uorganiske gasser som chlor, hydrogencyanid, hydrogensulfid og lignende
EGulGasfilter til beskyttelse mod sure gasser som svovldioxid, hydrogenchlorid, hydrogenfluorid og lignende
KGrønGasfilter til beskyttelse mod basiske gasser som ammoniak, trimethylamin og lignende
PHvidPartikelfilter til beskyttelse mod luftbårne partikler
SXVioletGasfilter til beskyttelse mod specielle stoffer efter leverandørens oplysninger
HgRødGasfilter til beskyttelse mod dampe fra kviksølv
NOBlåGasfilter til beskyttelse mod nitrøse gasser
COSortGasfilter til beskyttelse mod carbonmonoxid

Normal indsatsbeklædning

Normal indsatsbeklædning består af indsatsdragt, støvler, handsker og hjelm. Dette beskytter kroppen mod eksponering gennem huden af faste stoffer uden sundhedsfare. Normal indsatsbeklædning kan suppleres med fuld åndedrætsbeskyttelse.

Anvendelse af normal indsatsbeklædning med fuld åndedrætsbeskyttelse beskytter desuden kroppen mod ikke-sundhedsfarlige gasser og støv, men kun i begrænset omfang mod væsker.

Normal indsatsbeklædning anbefales derfor primært anvendt til indsats i direkte kontakt med faste kemiske stoffer og gasser uden sundhedsfare og i situationer i fareområdet uden direkte kontakt, hvor de kemiske stoffer ikke kan påvirke huden eller åndedrætsorganerne.

Indsatsdragter, testet efter kravene i europæisk standard EN 469, yder desuden kortvarig beskyttelse mod små mængder af flydende kemikalier. Dragten testes for gennemtrængning af væsker ved 10 sekunders udsættelse for natriumhydroxidopløsning 40 %, saltsyre 36 %, svovlsyre 30 % og oxylen. Hvis indsatsdragten under indsats udsættes for væskeformige kemikalier bør den aflægges hurtigt, inden der sker gennemtrængning til huden.

Beskyttelsesdragt

Beskyttelsesdragter er overtræksdragter af plast eller gummi, der kan være til engangs- eller flergangsbrug. Brug af beskyttelsesdragt forudsætter, at den er suppleret med handsker, støvler og ansigtsbeskyttelse af materialer, der yder tilsvarende beskyttelse som dragtmaterialet. Beskyttelsesdragten kan suppleres med fuld åndedrætsbeskyttelse.

Beskyttelsesdragter, testet efter kravene i europæisk standard EN 14605, kan være væsketætte kemikaliebeskyttelsesdragter (Type 3) eller spraytætte kemikaliebeskyttelsesdragter (Type 4).

Beskyttelsesdragt anbefales anvendt til indsats med direkte kontakt med faste og væskeformige stoffer, der udgør en brandfare eller sundhedsfare, men som ikke kræver brug af kemikalieindsatsdragt. I modsætning til en kemikalieindsatsdragt er beskyttelsesdragten ikke gastæt og anbefales derfor ikke ved direkte kontakt med giftige eller ætsende stoffer. Beskyttelsesdragtens egnethed til direkte kontakt med stoffet fremgår af producentens oplysninger om den anvendte dragts modstandsdygtighed, der sædvanligvis angives som en resistenstid over for stoffet. For at opnå bedst mulig beskyttelse bør Type 4-dragter kun anvendes i situationer, hvor risikoen for direkte kontakt med kemiske stoffer er minimal, eksempelvis ved betjening af rensepunkt under rensning af forurenede personer.

Anvendelse af beskyttelsesdragter til indsats ved hændelser med fordråbede eller kølede gasser kan kræve supplerende brug af kuldebeskytttelsesdragt. En kuldebeskyttelsesdragt giver et isolerende lag, der beskytter beskyttelsesdragtens overflade mod den ekstreme kulde, som arbejde med flydende gasser indebærer. Uden brug af kuldebeskyttelsesdragt risikerer nogle dragtmaterialer at revne og blive utætte.

Bemærk, at beskyttelsesdragter uanset type ikke yder samme varmebeskyttelse mod brandpåvirkning som en indsatsdragt. Ved risiko for udsættelse for flammer eller strålevarme bør indsatsdragt anvendes under beskyttelsesdragten. Alternativt søges antændelsesfaren minimeret, eksempelvis ved dækning med skum inden indsats.

Kemikalieindsatsdragt

Kemikalieindsatsdragter er gastætte totalbeskyttelsesdragter af plast eller gummi, der kan være til engangs- eller flergangsbrug. Der skal altid være overtryk i en kemikalieindsatsdragt, og anvendelse af kemikalieindsatsdragt inkluderer altid brug af fuld åndedrætsbeskyttelse.

Kemikalieindsatsdragter, testet efter kravene i europæisk standard EN 943-2, kan være med trykluftsapparat inden i dragten (Type 1A) eller med trykluftsapparat uden på dragten (Type 1B). Kemikalieindsatsdragter med trykluftsapparat uden på dragten kan have supplerende krav til ekstraudstyr, eksempelvis hætte, for at være godkendt som Type 1B.

Brug af kemikalieindsatsdragt anbefales ved direkte kontakt med stoffer, som er giftige, ætsende eller oxiderende. Brug af kemikalieindsatsdragt anbefales også ved håndtering af stoffer, der ved kontakt med vand, herunder luftens fugtighed, omdannes til giftige eller ætsende stoffer. Ved håndtering af ukendte stoffer anvendes også kemikalieindsatsdragt.

Kemikalieindsatsdragtens egnethed til direkte kontakt med stoffet fremgår af producentens oplysninger om den anvendte dragts modstandsdygtighed, der sædvanligvis angives som en resistenstid over for stoffet. En kemikalieindsatsdragt vil ikke yde beskyttelse mod alle stoffer i ubegrænset tid, men EN 943-2 godkendte dragter er som minimum testet på 15 udvalgte kemiske stoffer med forskellige egenskaber. EN 943-2 godkendte dragter, der har bestået testen for gennemtrængning af alle 15 stoffer i den europæiske standard, vil derfor som minimum kunne anvendes til indsats i 30 minutter. Resistenstider under 30 minutter vil være opnået efter test af dragtmaterialet i konstant direkte kontakt med kemikaliet, hvilket ikke svarer til en typisk situation under indsats.

Anvendelse af kemikalieindsatsdragter til indsats ved hændelser med fordråbede eller kølede gasser kan kræve supplerende brug af kuldebeskyttelsesdragt. En kuldebeskyttelsesdragt giver et isolerende lag, der beskytter kemikalieindsatsdragtens overflade mod den ekstreme kulde, som arbejde med flydende gasser indebærer. Uden brug af kuldebeskyttelsesdragt risikerer nogle dragtmaterialer at revne og blive utætte. Visse kemikalieindsatsdragter kan dog anvendes direkte til indsats mod fordråbede og kølede gasser uden brug af kuldebeskyttelse.

Bemærk, at kemikalieindsatsdragter ikke yder samme varmebeskyttelse mod brandpåvirkning som en indsatsdragt. Enhver risiko for udsættelse for flammer eller strålevarme bør elimineres inden indsættelse i kemikalieindsatsdragt, og mulige antændelsesfarer søges minimeret, eksempelvis ved dækning med skum. Alternativt bør indsatsdragt anvendes under kemikalieindsatsdragten. Hvis der ikke er risiko for brand, kan kemikalieindsatsdragt benyttes med almindelig undermundering.

Andre typer kemikaliebeskyttelsesdragter

Ud over kemikalieindsatsdragter (Type 1A og 1B), beskyttelsesdragter (Type 3 og 4) findes også andre kemikaliebeskyttelsesdragter, som yder beskyttelse mod faste luftbårne partikler (Type 5) eller som yder en begrænset beskyttelse mod flydende kemikalier (Type 6). Disse er alene medtaget for fuldstændighedens skyld og bør ikke anvendes ved hændelser med kemiske stoffer, der kræver særlig kemikalieresistent beskyttelse af mandskabet.

Typer af kemikaliebeskyttelsesdragter

 TypeBeskyttelseStandard
Højt1AGastæt kemikaliebeskyttelsesdragt (”kemikalieindsatsdragt”) med trykluftsapparat indeni dragtenEN 943-2
Beskyttelses-niveau1BGastæt kemikaliebeskyttelsesdragt (”kemikalieindsatsdragt”) med trykluftsapparat udenpå dragtenEN 943-2
3Væsketæt kemikaliebeskyttelsesdragt (”beskyttelsesdragt”)EN 14605
4Spraytæt kemikaliebeskyttelsesdragt (”beskyttelsesdragt”)EN 14605
5Kemikaliebeskyttelsesdragt, som yder beskyttelse mod faste luftbårne partiklerEN ISO 13982-1
Lavt6Kemikaliebeskyttelsesdragt, som yder en begrænset beskyttelse mod flydende kemikalierEN 13034

Anbefalinger ved indsats med specifikke stoftyper

Kemiske stoffers egenskaber er helt afgørende for det krævede beskyttelsesniveau ved indsats. Gasser har en lav stoftæthed, hvilket medfører, at kroppen generelt eksponeres for en lille mængde stof. Til gengæld vil gassen bevæge sig frit og trænge ind overalt. Faste stoffer vil typisk have den højeste stoftæthed, men med mindre stoffet støver, så vil det faste stof i vid udstrækning være stationært. Væsker vil derimod have stor stoftæthed samt mulighed for at afgive dampe, hvilket også afspejles i det anbefalede beskyttelsesniveau.

Opstilling af helt generelle og entydige regler for anvendelse af personligt beskyttelsesudstyr ved hændelser med kemiske stoffer lader sig ikke gøre. Nedenfor er derfor angivet anbefalede beskyttelsesniveauer under normale forhold. Tabellen er opdelt i to afhængig af, om der arbejdes i fareområdet med eller uden direkte kontakt med de kemiske stoffer. Højere koncentrationer af kemiske stoffer, støvdannelse, risiko for kroniske sundhedsskader, uønskede reaktioner med vand, brand eller andre særlige forhold kan medføre behov for supplerende beskyttelse og kan derfor ikke indpasses i tabellen nedenfor. Generelt kan redningsberedskabets personel iført normal indsatsbeklædning og fuld åndedrætsbeskyttelse dog færdes frit i fareområdet, såfremt direkte kontakt med de kemiske stoffer undgås. Information om anbefalet personlig beskyttelse for specifikke kemiske stoffer kan findes i ”Informationssystemet om kemiske stoffer”.

Vejledende personlig beskyttelse ved direkte kontakt

 Fordråbet gasGasVæskeFast stof
GiftigtKemikalieindsatsdragt
Kuldebeskyttelse
KemikalieindsatsdragtKemikalieindsatsdragtKemikalieindsatsdragt
ÆtsendeKemikalieindsatsdragt
Kuldebeskyttelse
KemikalieindsatsdragtKemikalieindsatsdragtKemikalieindsatsdragt
OxiderendeKemikalieindsatsdragt
Kuldebeskyttelse
KemikalieindsatsdragtKemikalieindsatsdragtBeskyttelsesdragt
SundhedsskadeligBeskyttelsesdragt
Fuld åndedrætsbeskyttelse
Kuldebeskyttelse
Beskyttelsesdragt
Fuld åndedrætsbeskyttelse
Beskyttelsesdragt
Fuld åndedrætsbeskyttelse
Beskyttelsesdragt
LokalirriterendeBeskyttelsesdragt
Fuld åndedrætsbeskyttelse
Kuldebeskyttelse
Beskyttelsesdragt
Fuld åndedrætsbeskyttelse
Beskyttelsesdragt
Fuld åndedrætsbeskyttelse
Beskyttelsesdragt
BrandfarligtNormal indsatsbeklædning
Fuld åndedrætsbeskyttelse
Kuldebeskyttelse
Normal indsatsbeklædning
Fuld åndedrætsbeskyttelse
Beskyttelsesdragt
Fuld åndedrætsbeskyttelse
Normal indsatsbeklædning
MiljøfarligtNormal indsatsbeklædning
Fuld åndedrætsbeskyttelse
Kuldebeskyttelse
Normal indsatsbeklædning
Fuld åndedrætsbeskyttelse
Beskyttelsesdragt
Fuld åndedrætsbeskyttelse
Normal indsatsbeklædning
Uden særlige farerNormal indsatsbeklædning
Fuld åndedrætsbeskyttelse
Kuldebeskyttelse
Normal indsatsbeklædning
Fuld åndedrætsbeskyttelse
Normal indsatsbeklædningNormal indsatsbeklædning

Vejledende personlig beskyttelse inden for sikkerhedsafstanden

 Fordråbet gasGasVæskeFast stof
GiftigtNormal indsatsbeklædning
Fuld åndedrætsbeskyttelse
Normal indsatsbeklædning
Fuld åndedrætsbeskyttelse
Normal indsatsbeklædning
Fuld åndedrætsbeskyttelse
Normal indsatsbeklædning
ÆtsendeNormal indsatsbeklædning
Fuld åndedrætsbeskyttelse
Normal indsatsbeklædning
Fuld åndedrætsbeskyttelse
Normal indsatsbeklædning
Fuld åndedrætsbeskyttelse
Normal indsatsbeklædning
OxiderendeNormal indsatsbeklædning
Fuld åndedrætsbeskyttelse
Normal indsatsbeklædning
Fuld åndedrætsbeskyttelse
Normal indsatsbeklædning
Fuld åndedrætsbeskyttelse
Normal indsatsbeklædning
SundhedsskadeligNormal indsatsbeklædning
Fuld åndedrætsbeskyttelse
Normal indsatsbeklædning
Fuld åndedrætsbeskyttelse
Normal indsatsbeklædning
Fuld åndedrætsbeskyttelse
Normal indsatsbeklædning
LokalirriterendeNormal indsatsbeklædningNormal indsatsbeklædningNormal indsatsbeklædningNormal indsatsbeklædning
BrandfarligtNormal indsatsbeklædningNormal indsatsbeklædningNormal indsatsbeklædningNormal indsatsbeklædning
MiljøfarligtNormal indsatsbeklædningNormal indsatsbeklædningNormal indsatsbeklædningNormal indsatsbeklædning
Uden særlige farerNormal indsatsbeklædningNormal indsatsbeklædningNormal indsatsbeklædningNormal indsatsbeklædning

Gasser

Beskyttelse af åndedrættet og huden mod effekten af direkte kontakt med sundhedsfarlige gasser, der kan være giftige, ætsende eller oxiderende, kræver som minimum en gastæt kemikaliebeskyttelsesdragt af type 1A eller 1B. Ved indsats ved mindre sundhedsfarlige gasser, eksempelvis sundhedsskadelige eller lokalirriterende gasser, kan indsatspersonellet nøjes med at supplere den fulde åndedrætsbeskyttelse med en kemikaliebeskyttelsesdragt af type 3 eller 4. For gasser, der ikke umiddelbart er sundhedsfarlige, eksempelvis brandfarlige eller miljøfarlige gasser, eller gasser uden særlige farer, anvendes alene normal indsatsbeklædning med fuld åndedrætsbeskyttelse. Anvendelse af fuld åndedrætsbeskyttelse er nødvendig for at sikre en tilstrækkelig koncentration af ilt.

Fordråbede gasser vil ved fordampning blive meget kolde. Til håndtering af disse gasser bør kemikaliebeskyttelsesdragten derfor suppleres med en kuldebeskyttelsesdragt for at minimere påvirkning af dragtmaterialet. For nogle dragtmaterialer er kuldebeskyttelse dog ikke nødvendig. Indenfor sikkerhedsafstanden, men uden direkte kontakt, er det alene nødvendigt at anvende normal indsatsbeklædning og fuld åndedrætsbeskyttelse ved udslip af sundhedsfarlige gasser.

Væsker

Beskyttelse af kroppen mod effekten af væsker ved direkte kontakt kræver som minimum beskyttelse af åndedrættet, men også i langt hørere grad end for gasser, beskyttelse af huden. Ved indsats ved sundhedsfarlige væsker, der kan være giftige, ætsende eller oxiderende, kræves i lighed for indsats ved gasser en gas- og væsketæt kemikaliebeskyttelsesdragt af type 1A eller 1B. Ved indsats ved mindre sundhedsfarlige væsker, eksempelvis sundhedsskadelige eller lokalirriterende væsker, men også ved brandfarlige og miljøfarlige væsker, kræves en kemikaliebeskyttelsesdragt af type 3 eller 4 suppleret med fuld åndedrætsbeskyttelse. Ved indsats ved sundhedsfarlige væsker inden for sikkerhedsafstanden, men uden direkte kontakt, anbefales normal indsatsbeklædning suppleret med fuld åndedrætsbeskyttelse. For væsker uden særlige farer anvendes alene normal indsatsbeklædning uden fuld åndedrætsbeskyttelse. Der kan efter behov anvendes beskyttelsesdragter som smudsdragter for at forebygge ødelæggelse af indsatsdragter med stærkt farvede, lugtende eller klistrede stoffer.

Faste stoffer

Beskyttelse af kroppen mod effekten af faste stoffer ved direkte kontakt kræver primært beskyttelse af huden og i mindre grad af åndedrættet, da de faste stoffer ikke er flygtige. Ved indsats ved sundhedsfarlige faste stoffer, der kan være giftige eller ætsende, kræves i lighed for indsats ved gasser og væsker en kemikaliebeskyttelsesdragt af type 1A eller 1B. Ved indsats ved mindre sundhedsfarlige faste stoffer, eksempelvis oxiderende, sundhedsskadelige eller lokalirriterende faste stoffer, kræves en kemikaliebeskyttelsesdragt af type 3 eller 4. For faste stoffer, der er brandfarlige, miljøfarlige eller uden særlige farer, anvendes alene normal indsatsbeklædning uden fuld åndedrætsbeskyttelse. Ved indsats ved faste stoffer i fareområdet uden direkte kontakt anbefales normal indsatsbeklædning. I situationer med støvdannelse bør der generelt suppleres med beskyttelse af åndedræt og øjne. Der kan efter behov anvendes beskyttelsesdragter som smudsdragter for at forebygge ødelæggelse af indsatsdragter med stærkt farvede, lugtende eller klistrede stoffer.

Farenumre

I medfør af ADR-konventionen (Europæisk konvention om international transport af farligt gods ad vej) anvendes et farenummer til beskrivelse af den fare, som det farlige gods besidder. Farenumre fremgår af øverste halvdel på de orange fareskilte på tanktransporter af farligt gods.

Betydning af farenumre

Et farenummer består af to eller tre cifre, eventuelt indledt med et X. Farenummeret for det enkelte stof eller stofgruppe er anført i ADR's oplistning af farligt godt (tabel A).

Cifrene i farenummeret angiver i almindelighed følgende former for farer:

2Afgivelse af gasser på grund af tryk eller kemisk reaktion
3Væskers (dampes) eller gassers brandfarlighed eller selvopvarmende væsker
4Faste stoffers brandfarlighed eller selvopvarmende faste stoffer
5Oxiderende (brandnærende) virkning
6Giftighed eller risiko for infektion
7Radioaktivitet
8Ætsende virkning
9Risiko for spontan, voldsom reaktion.

Særlige forhold

Hvis et ciffer gentages, betyder dette, at den angivne fare er særlig stor. Hvis den risiko, der er knyttet til et stof, kan angives tilstrækkeligt med ét ciffer, følges dette af et nul.

Følgende kombinationer af cifre har dog en særlig betydning: 22, 323, 333, 362, 382, 423, 44, 446, 462, 482, 539, 606, 623, 642, 823, 842, 90 og 99. Den særlige betydning fremgår af nedenstående liste over de i ADR anvendte farenumre.

Bogstavet »X« foran et farenummer betyder, at stoffet reagerer farligt, hvis det kommer i berøring med vand. For sådanne stoffer, må vand kun benyttes efter godkendelse fra eksperter.

Farenumre

FarenummerBetydning i ADR-konventionen
20Kvælende gas eller gas uden sekundær fare
22Kølet, fordråbet gas
223Kølet, fordråbet gas, brandfarlig
225Kølet, fordråbet gas, oxiderende (brandnærende)
23Brandfarlig gas
238Gas, brandfarlig, ætsende
239Brandfarlig gas, kan spontant medføre farlig reaktion
25Oxiderende (brandnærende) gas
26Giftig gas
263Giftig gas, brandfarlig
265Giftig gas, oxiderende (brandnærende)
268Giftig gas, ætsende
28Gas, ætsende
30Brandfarlig væske (flammepunkt 23 - 60 °C) eller brandfarlig væske eller brandfarligt fast stof i smeltet tilstand med flammepunkt over 60 °C, som er opvarmet til en temperatur på over dets flammepunkt eller selvopvarmende væske
323Brandfarlig væske, reagerer med vand under udvikling af brandfarlige gasser
X323Brandfarlig væske, reagerer farligt med vand under udvikling af brandfarlige gasser
33Meget brandfarlig væske (flammepunkt under 23 °C)
333Selvantændelig væske
X333Selvantændelig væske, reagerer farligt med vand
336Meget brandfarlig væske, giftig
338Meget brandfarlig væske, ætsende
X338Meget brandfarlig væske, ætsende, reagerer farligt med vand
339Meget brandfarlig væske, kan spontant medføre farlig reaktion
36Brandfarlig væske (flammepunkt 23 - 60 °C), mindre giftig eller selvopvarmende væske, giftig
362Brandfarlig væske, giftig, reagerer med vand under udvikling af brandfarlige gasser
X362Brandfarlig væske, giftig, reagerer farligt med vand under udvikling af brandfarlige gasser
368Brandfarlig væske, giftig, ætsende
38Brandfarlig væske (flammepunkt 23 - 60 °C), svagt ætsende, eller selvopvarmende væske, ætsende
382Brandfarlig væske, ætsende, reagerer med vand under udvikling af brandfarlige gasser
X382Brandfarlig væske, ætsende, reagerer farligt med vand under udvikling af brandfarlige gasser
39Brandfarlig væske, kan spontant medføre farlig reaktion
40Brandfarligt fast stof, selvnedbrydende stof eller selvopvarmende stof
423Fast stof, reagerer med vand under udvikling af brandfarlige gasser, eller brandfarligt fast stof, der reagerer med vand under udvikling af brandfarlige gasser, eller selvopvarmende fast stof, der reagerer med vand under udvikling af brandfarlige gasser
X423Fast stof, brandfarligt fast stof eller selvopvarmende fast stof, der reagerer med vand under udvikling af brandfarlige gasser (Ordlyd forkortet i forhold til den originale tekst i ADR)
43Selvantændeligt (pyrofort) fast stof
X432Selvantændeligt (pyrofort) fast stof, der reagerer farligt med vand under udvikling af brandfarlige gasser
44Brandfarligt fast stof, i smeltet tilstand ved forhøjet temperatur
446Brandfarligt fast stof, giftigt i smeltet tilstand ved forhøjet temperatur
46Brandfarligt eller selvopvarmende fast stof, giftigt
462Giftigt fast stof, reagerer med vand under udvikling af brandfarlige gasser
X462Fast stof, reagerer farligt med vand under udvikling af giftige gasser
48Brandfarligt eller selvopvarmende fast stof, ætsende
482Ætsende fast stof, reagerer med vand under udvikling af brandfarlige gasser
X482Fast stof, reagerer farligt med vand under udvikling af ætsende gasser
50Oxiderende (brandnærende) stof
539Brandfarligt organisk peroxid
55Stærkt oxiderende (brandnærende) stof
556Stærkt oxiderende (brandnærende) stof, giftigt
558Stærkt oxiderende (brandnærende) stof, ætsende
559Stærkt oxiderende (brandnærende) stof, kan spontant medføre voldsom reaktion
56Oxiderende (brandnærende) stof, giftigt
568Oxiderende (brandnærende) stof, giftigt og ætsende
58Oxiderende (brandnærende) stof, ætsende
59Oxiderende (brandnærende) stof, kan spontant medføre farlig reaktion
60Giftigt eller mindre giftigt stof
606Smittefarligt stof
623Giftig væske, reagerer med vand under udvikling af brandfarlige gasser
63Giftigt eller mindre giftigt stof, brandfarligt (flammepunkt 23 - 60 °C)
638Giftigt eller mindre giftigt stof, brandfarligt (flammepunkt 23 - 60 °C), ætsende
639Giftigt eller mindre giftigt stof, brandfarligt (flammepunkt højst 60 °C), kan spontant medføre farlig reaktion
64Giftigt fast stof, brandfarligt eller selvopvarmende
642Giftigt fast stof, reagerer med vand under udvikling af brandfarlige gasser
65Giftigt stof, oxiderende (brandnærende)
66Meget giftigt stof
663Meget giftigt stof, brandfarligt (flammepunkt højst 60 °C)
664Meget giftigt fast stof, brandfarligt eller selvopvarmende
665Meget giftigt stof, oxiderende (brandnærende)
668Meget giftigt stof, ætsende
X668Meget giftigt stof, ætsende, reagerer farligt med vand
669Meget giftigt stof, kan spontant medføre farlig reaktion
68Giftigt eller mindre giftigt stof, ætsende
69Giftigt eller mindre giftigt stof, kan spontant medføre voldsom reaktion
70Radioaktivt stof
78Radioaktivt stof, ætsende
80Ætsende eller svagt ætsende stof
X80Ætsende eller svagt ætsende stof, reagerer farligt med vand
823Ætsende væske, reagerer med vand under udvikling af brandfarlige gasser
83Ætsende eller svagt ætsende stof, brandfarligt (flammepunkt 23 - 60 °C)
X83Ætsende eller svagt ætsende stof, brandfarligt (flammepunkt 23 - 60 °C), reagerer farligt med vand
839Ætsende eller svagt ætsende stof, brandfarligt (flammepunkt 23 - 60 °C), kan spontant medføre voldsom reaktion
X839Ætsende eller svagt ætsende stof, brandfarligt (flammepunkt 23 - 60 °C), kan spontant medføre farlig reaktion, reagerer farligt med vand
84Ætsende fast stof, brandfarligt eller selvopvarmende
842Ætsende fast stof, reagerer med vand under udvikling af brandfarlige gasser
85Ætsende eller svagt ætsende stof, oxiderende (brandnærende)
856Ætsende eller svagt ætsende stof, oxiderende (brandnærende) og giftigt
86Ætsende eller svagt ætsende stof, giftigt
88Stærkt ætsende stof
X88Stærkt ætsende stof, reagerer farligt med vand
883Stærkt ætsende stof, brandfarligt (flammepunkt 23 - 60 °C)
884Stærkt ætsende fast stof, brandfarligt eller selvopvarmende
885Stærkt ætsende stof, oxiderende (brandnærende)
886Stærkt ætsende stof, giftigt
X886Stærkt ætsende stof, giftigt, reagerer farligt med vand
89Ætsende eller svagt ætsende stof, kan spontant medføre voldsom reaktion
90Miljøfarligt stof eller forskellige farlige stoffer.
99Forskellige farlige stoffer, der transporteres ved forhøjet temperatur

Fareseddel

En fareseddel er en etiket, der ved hjælp af et symbol beskriver en fare. På de efterfølgende sider findes en oversigt over de faresedler, der anvendes i medfør af ADR-konventionen (Europæisk konvention om international transport af farligt gods ad vej).

Brug af faresedler

Faresedlerne er fastgjorte på kolli og tanke, hvori der transporteres farligt gods i medfør af ADR-konventionen. I ADR's kapitel 5.2 og 5.3 angives gældende forskrifter vedrørende faresedler.

For både kolli og tanke er faresedlerne angivet i ADR's oplistning af farligt gods (tabel A).

Særlige forhold

Faresedlerne nr. 1, 1.4, 1.5, 1.6, 2.1, 2.2, 2.3, 3, 4.1, 4.2, 4.3, 5.1, 5.2, 6.1, 6.2, 7A, 7B, 7C, 7E, 8 og 9, samt faresedlen der indikerer miljøfarligt stof skal have form som et kvadrat, stillet på spidsen, og have en sidelængde på mindst 100 mm.

Anvendes der faresedler på køretøjer, på tanke med et rumindhold på mere end 3 m3 eller på store beholdere, skal sidelængden på disse være på mindst 250 mm. Dette gælder faresedlerne 7A, 7B, 7C og 7E.

Mærker

Et mærke beskriver andre specielle forhold ved transporten. I ADR findes der seks mærker ”Begrænset mængde”, ”Kvælningsfare”, ”Miljøfarlige stoffer”, ”Retningspile”, ”Stoffer ved forhøjet temperatur” og ”Undtagne mængder”.

Faresedler

Fareseddel nummer/mærkeFareseddelBetydning i ADR-konventionen
1Eksplosive stoffer og genstande, 1.1, 1.2 og 1.3
1.4Eksplosive stoffer og genstande, 1.4
1.5Eksplosive stoffer og genstande, 1.5
1.6Eksplosive stoffer og genstande, 1.6
2.1Brandfarlige gasser
2.2Ikke-brandfarlige og ikke-giftige gasser
2.3Giftige gasser
3Brandfarlige væsker
4.1Brandfarlige faste stoffer, selvnedbrydende stoffer og desensibiliserede faste eksplosive stoffer
4.2Selvantændelige stoffer
4.3Stoffer, der udvikler brandfarlige gasser ved kontakt med vand
5.1Oxiderende (brandnærende) stoffer
5.2Organiske peroxider
6.1Giftigte stoffer
6.2Smittefarlige stoffer
7ARadioaktive stoffer i kolli hørende til kategori I-HVID
7BRadioaktive stoffer i kolli hørende til kategori II-GUL
7CRadioaktive stoffer i kolli hørende til kategori III-GUL
7EFissile stoffer
8Ætsende stoffer
9Forskellige stoffer og genstande, der under transporten frembyder en fare, der ikke er omfattet af de øvrige klasser
9AForskellige stoffer og genstande, der under transporten frembyder en fare, der ikke er omfattet af de øvrige klasser
10Reserveret
-Retningspile
MærkeBegrænset mængde
MærkeKvælningsfare
MærkeMiljøfarlige stoffer
MærkeStoffer ved forhøjet temperatur
MærkeUndtagne mængder
MærkeLitiumbatterier

Faresymboler

Brugermærkning af kemikalier

Hvis et kemisk stof eller produkt/blanding er klassificeret som farligt, skal emballagen forsynes med en fareetiket.

På fareetiketten står en brugermærkning svarende til en såkaldt faremærkning. Fareetiketten skal være på dansk og skal indeholde en række oplysninger om kemikaliet/produktet, farepiktogram/-symbol samt fare/risiko- og sikkerhedssætninger. Fareetiketten skal være fastgjort til stoffets eller produktets emballage eller være trykt direkte på emballagen.

Formålet er at sikre dem, der bruger produkterne mod skader.

Overgang til nyt Mærkningssystem

Klassificeringssystemet - og mærkningen af farlige kemiske stoffer - ændres i en overgangsperiode fra 2009-2015 til et system baseret på CLP (Classification, Labelling and Packaging).

Fra 20. januar 2009 gælder klassificeringsforordningen, der ændrer det hidtidige klassificeringssystem til et system baseret på det globale GHS mærkningssystem. For at lette overgangen fra det gamle system til det nye, har man i forordningen lavet en overgangsordning. Det betyder, at det frem til 1. december 2010 er frivilligt, om man vil klassificere og mærke kemiske stoffer efter de nye regler. Kemiske stoffer, der var på markedet inden 1. december 2010, skal først være mærket efter de nye regler senest 1. december 2012. De tilsvarende datoer for blandinger er 1. juni 2015 henholdsvis 1. juni 2017.

I en periode vil man således kunne se beholdere med kemiske stoffer og produkter med enten den nye eller den gamle brugermærkning.

Piktogrammer

De nye farepiktogrammer fremgår af skemaet nedenfor.

Nye farepiktogrammer (CLP), september 2016 (PDF-dokument 617 KB)

CLP mærkning

Eksplosive stoffer
Brandfarlige stoffer
Oxiderende stoffer
(Brandnærende stoffer)
Gasser under tryk
Ætsende stoffer
Giftige stoffer
Andre sundhedsfarlige stoffer
Stoffer der giver kroniske sundhedsskader
Miljøfarlige stoffer

Lommekort "Uheld med farlige stoffer"

Kemisk Beredskab har i forbindelse med udgivelsen af "Førsteindsats ved kemikalieuheld" 2009 udgivet et lommekort.

Lommekortet er ment som en hjælp til at få et hurtigt overblik over faresedler, brugermærkning og organisering af indsatsområde.

Kemisk Beredskab har på bagsiden af lommekortet givet et overblik over de sikkerhedsafstande, der bør anvendes ved forskellige typer af uheld med farlige stoffer.

Kortet er kommet i en ny version i 2017.

Hvis der skulle være behov for ekstra kort, så kan disse rekvireres gratis hos Kemisk Beredskab på kemi@brs.dk.

  • Lommekort, august 2017 (PDF-dokument 1.86 MB)

Om dette websted

Webstedet ajourføres af Beredskabsstyrelsen, Kemisk Beredskab. Kommentarer eller spørgsmål kan sendes til Kemisk Beredskab via e-post: kemi@brs.dk. Webstedet er udviklet af BridgeIT.

Tekniske krav

Webstedet kan ses med alle moderne browsere og er optimeret til en skærmopløsning på mindst 800 x 600 pixel. Hvis man bruger 640 x 480 pixel, kan man komme til at mangle dele af teksten i højre side af skærmen.

Tip ved brug

Ønsker man at udskrive skærmbillederne, bør man sætte sidemarginerne så små som mulig (<5 mm), for at undgå afskæring af tekst i højre side af udskriften.

Links

Hent app’en på Google Play (Android) 

Hent app'en på iTunes (iOS)

Ny app støtter indsatsledelsen endnu bedre

Beredskabsstyrelsen lancerede i 2013 app’en Farlige Stoffer, der gjorde værket ”Informationssystemet om farlige stoffer” tilgængelig på smartphones og tablets.

Nu er app’en tilgængelig i en opdateret version, der giver indsatsledelsen endnu bedre overblik.

Beredskabsstyrelsen har i 2017 opdateret app’en Farlige Stoffer, som indsatsledelsen kan bruge ved hændelser med kemiske stoffer. App’en understøtter nu i endnu højere grad indsatsledelsens arbejde, bl.a. med en ny kortfunktionalitet.

To primære forbedringer

Udover en grafisk overhaling er der to primære forbedringer i den opdaterede udgave af Farlige Stoffer. For det første har app’en nu en overbliksside, hvor alle nødvendige informationer for at foretage en førsteindsats er samlet på én side. For det andet har app’en en kortfunktion, der kan vise et vejledende fareområde for et givent kemikalie. Kortfunktionen trækker på data fra DMI og kan opdatere fareområdets udbredelse i forhold til den aktuelle vindretning.

Giver hurtigt overblik

App’en fungerer som elektronisk opslagsværk om kemiske stoffer. App’en hjælper indsatsledelsen med at identificere kemiske stoffer og indeholder også information om, hvilke forholdsregler man skal træffe ved en hændelse med et givent stof.

Hvis du allerede har installeret Farlige Stoffer, skal du opdatere app'en for at få den nye version. App'en er tilgængelig i Apple App Store og Google Play. App’en er udviklet i samarbejde med BridgeIT.

Indsatsgrupper

Indsatsgruppe 01Uidentificerede stoffer og genstande.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 02Eksplosive, giftige stoffer og genstande.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 03Eksplosive stoffer og genstandeHent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 04Eksplosive, giftige stoffer i ikke-eksplosiv tilstand.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 05Eksplosive stoffer i ikke-eksplosiv tilstand.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 06Eksplosive, ætsende stoffer eller genstande med begrænset eller ingen fare for masseeksplosion.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 07Eksplosive stoffer eller genstande med begrænset eller ingen fare for masseeksplosion.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 08Brandfarlige gasser.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 09Brandfarlige gasser, ustabile.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 10Brandfarlige giftige gasser, der reagerer med vand.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 11Ætsende gasser, brandfarlige.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 12Giftige gasser, brandfarlige.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 13Kølede, flydende gasser.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 14Komprimerede gasser, uden anden fare.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 15Oxiderende gasser.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 16Giftige gasser.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 17Giftige gasser, oxiderende.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 18Ætsende gasser.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 19Fordråbede gasser, uden anden fare.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 20Brandfarlige væsker. Opløselige i vand.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 21Brandfarlige væsker. Uopløselige i vand.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 22Brandfarlige væsker, giftige.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 23Brandfarlige væsker, ætsende.Enkelte væsker transporteres opvarmet.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 24Brandfarlige, faste stoffer.Enkelte stoffer er opvarmet til smelte.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 25Brandfarlige faste stoffer, giftige eller ætsende.Enkelte stoffer er opvarmet til smelte.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 26Selvantændelige stoffer.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 27Selvantændelige stoffer, giftige eller ætsende.Enkelte er opvarmet til smelte.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 28Ætsende stoffer, der reagerer med vand.Enkelte stoffer er opvarmet til smelte.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 29Stoffer, der udvikler brandfarlige gasser ved kontakt med vand.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 30Stoffer, der udvikler brandfarlige, giftige gasser ved kontakt med vand.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 31Oxiderende stoffer.Enkelte stoffer transporteres opvarmet.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 32Oxiderende faste stoffer, giftige eller ætsende.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 33Oxiderende væsker, giftige eller ætsende.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 34Oxiderende, ustabile stoffer.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 35Oxiderende stoffer, der reagerer med vand.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 36Varmefølsomme, organiske peroxider.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 37Varme- og stødfølsomme, organiske peroxider.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 38Organiske peroxider under temperaturkontrol.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 39Selvnedbrydende stoffer.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 40Selvnedbrydende stoffer under temperaturkontrol.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 41Giftige stoffer, ikke-brandbare.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 42Giftige stoffer, brandbare.Enkelte stoffer er opvarmet til smelte.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 43Brandbare stoffer.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 44Ætsende stoffer, brandbare.Enkelte stoffer er opvarmet til smelte.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 45Ætsende stoffer, ikke-brandbare.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 46Brandfarlige væsker, giftige eller ætsende, der reagerer med vand.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 47Giftige eller ætsende stoffer, der reagerer med vand.Brandbare.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 48Giftige eller ætsende stoffer, der reagerer med vand.Ikke-brandbare.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 49Smittefarlige stoffer.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 50Tårefremkaldende stoffer.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 51Halogenerede carbonhydrider, væsker.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 52Radioaktive stoffer og genstande.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 53Oxiderende stoffer og genstande, radioaktive.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 54Brandfarlige stoffer og genstande, radioaktive.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 55Giftige eller ætsende stoffer og genstande, radioaktive.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 56Brandfarlige metaller og metallegeringer.Enkelte transporteres som suspension i en brandfarlig væske.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 57Forskellige farlige stoffer og genstande.Enkelte stoffer transporteres opvarmet.Hent PDF-fil til pæn udskrift
Indsatsgruppe 58Gallium og kviksølv.Hent PDF-fil til pæn udskrift